X-Files-stjerne fylder 50 år

David duchovny - 50 år i dag.
Film 6. august 2010 06:00

Af Kim Balslev, Ritzau navne@nordjyske.dk ¤David Duchovny, der blev træt af alle de besynderlige rumvæsener og uforklarlige fænomener i tv-serien ”Strengt fortroligt” fylder lørdag 50 år. Siden 1993 har den amerikanske skuespiller David William Duchovny været kendt verden over som FBI-agenten Fox Mulder, der sammen med sin partner Dana Scully (Gillian Anderson) opklarer overnaturlige hændelser. ”X-Files” - i Danmark kendt som ”Strengt fortroligt” - blev gennem syv år en af de mest populære tv-serier nogensinde. Men det er som godt træt af at stå ansigt til ansigt med besynderlige rumvæsener og uforklarlige fænomener, at David Duchovny fejrer fødselsdagen. - Jeg hader, når folk tror, jer ER Mulder, og jeg har aldrig kunnet lide science fiction - aldrig - har han fortalt Ekstra Bladet i interview. Duchovnys nej til at fortsætte i ”Strengt fortroligt” bragte serien til standsning i 2000, men han lod sig dog overtale til at tage en sidste omgang overnaturlig X-File-thriller med en biografversion i 2009. Det var der nu også gode penge i. Den første biografversion af ”Strengt fortroligt” fra 1998 indtjente næsten 200 millioner dollar. David Duchovnys personlige modvilje mod science fiction bliver ikke mindre overraskende af, at han spillede transvestit-narkobetjenten Dennis/Denise i David Lynchs banebrydende tv-serie ”Twin Peaks”, hvor hele historien er ét stort uforklarligt fænomen. Og Duchovny havde såmænd også en af hovedrollerne i science fiction-komedien ”Evolution” i 2001. David Duchovny voksede op i New York med en skotsk mor og russisk-jødisk far. Han tog en magistergrad i engelsk litteratur på det højt ansete Yale Universitet og var faktisk på vej mod en doktorgrad, da skuespilleriet tog over. Sin første større rolle fik han i ”Working Girl” i 1989 med Melanie Grifftith. At det ikke har været science fiction det hele viser også gode roller i bl.a. den romantiske komedie ”Return to Me” over for Minnie Driver, action thrilleren ”Playing God” med Angelina Jolie, og ”Kalifornia” med Brad Pitt. David Duchovny har siden 1997 været gift med skuespillerkollegaen Téa Leoni, og de har sammen en datter og en søn./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...