Hals

Yderområderne venter stadig på taxadækning

I en turistby er det for dårligt med ventetider på over en time, mener flere erhvervsdrivende i Hals

Marianne Albertsen ejer en pølsevogn i Hals og måtte i weekenden køre en norsk familie hjem i sin egen bil, efter de havde ventet forgæves på en taxa.

Marianne Albertsen ejer en pølsevogn i Hals og måtte i weekenden køre en norsk familie hjem i sin egen bil, efter de havde ventet forgæves på en taxa.

HALS:For knap en måned siden trådte den aftale i kraft, der skal sikre, at også yderområderne i Aalborg Kommune kan få taxaer efter behov. Og selv om chaufførerne er sikret minimum 200 kroner når derfor eksempel skal køre fra Aalborg til Hals for at hente en kunde, oplever flere erhvervsdrivende i Hals, at problemet stadig ikke er løst. - Jeg synes ikke, at det kan være rigtigt, at folk skal vente over en time på at blive kørt ud til deres lejede sommerhuse eller blive kørt hjem fra en tur i byen, siger Marianne Albertsen, der ejer pølsevognen i Hals. I weekenden oplevede hun en familie med børn stå og vente flere timer i regnvejret og hentede til sidst sin egen bil for at køre dem til deres sommerhus. Nu hvor turistsæsonen for alvor hærger i Nordjylland, er hun alvorligt bekymret for, at det vil gå ud over forretningernes omsætning og områdets ry. - Folk har jo ikke lyst til at komme tilbage til et sted, hvor de yder dårlig service. Heller ikke på Torvekroen i Hals føler barchef Jette Lind, at ventetiden på en taxa er blevet bedre. - Det har ikke hjulpet synderligt på problemet, mener hun. Sur glad vandrer Hos Den Glade Vandrer i Hou er ejer Keld Petersen næsten holdt op med at bruge Aalborg Taxi og klarer sig på andre måder. - Jeg vil ikke fortælle, hvad vi gør, men når servicen ikke er bedre, må vi jo finde alternativer, fortæller Keld Petersen irriteret. Hos Aalborg Taxa er det også en lettere irriteret formand, der svarer på kritikken. - Vi har ikke fået nogle klager, men det er klart, at vi jo bare er mennesker, der også kan begå fejl, men når vi ikke hører om dem, kan vi jo heller ikke forbedre os, siger han. En ventetid på 15-30 minutter er efter hans mening ikke for lang tid at vente på en hyrevogn.