Ydmygelsen hører med

Thomas Blachmans barske facon er en af grundene til, at vi elsker X Factor, hvor talentløse deltagere bliver hånet og latterliggjort for åben skærm - med DR’s accept

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Deltagerne

Efter få sekunder begynder han at sidde uroligt i stolen. De pivfalske toner ser ud til at være lige så smertefulde for Thomas Blachman som en øreoperation uden bedøvelse, men alligevel får den håbefulde X Factor-deltager foran ham lov til at synge færdig. Og så bliver der ellers helt stille i et kort øjeblik. Den skaldede dommer prøver tydeligvis at kontrollere sin foragt, men kan ikke holde de nedgørende gloser tilbage og vælter dem ud over sit uforstående offer. Og vi elsker det. For det er underholdende at se andre blive ydmyget, hvilket de udmærket er klar over hos DR, mener medieforsker Hanne Bruun fra Aarhus Universitet. - Man spiller på den helt elementære mekanisme, der handler om væmmelsesfryd. Tv-stationerne bruger begrebet, fordi det altid er interessant at se på mennesker, der taber ansigt. Især når man kan sidde derhjemme i sikkerhed foran tv-apparatet og lade nogle andre sige, at en deltager synger hæsligt. Det første program i anden sæson blev set af hele 1,6 millioner danskere, hvilket ikke overrasker Hanne Bruun, der igennem længere tid har kigget nærmere på vores fascination af talentkonkurrencer på tv. - Kedsomheden truer, hvis alle mere eller mindre er lige gode, som man så det i et program som ”Scenen er din”. For så mangler der noget farlighed og kant, og det har X Factor. Vi vil gerne fejre folk, der kan noget. Men det er også sjovt at se på nogen, der ikke kan noget. For det gør det lettere at se forskel, og samtidig er ydmygelse og mangel på selverkendelse noget af det, de fleste af os frygter allermest, siger medieforskeren. Og ydmyget bliver mange af deltagerne i X Factor. Ikke bare i tv, men i høj grad også på den verdensomspændende hjemmeside youtube.com, hvor videoklip af de pinlige parodier på navne som James Blunt og Celine Dion er blandt de mest sete. Alligevel synes DR’s underholdningschef Jan Lagermand Lundme ikke, at man går over stregen ved at udstille de mest talentløse sangere for åben skærm i flere minutter ad gangen. - Jeg har meget svært ved at se vores deltagere som stakler. Tværtimod synes jeg, at det er meget livsbekræftende, at så mange forskellige danskere har modet til at stille sig op foran befolkningen og udtrykke deres følelser på den måde, siger han og understreger, at deltagerne ved, hvad de går ind til. Mange forskellige deltagere 5000 havde meldt sig til audition til den nye udgave af det populære program, hvilket er fem gange flere end i sidste år, hvor det engelske koncept første gang blev introduceret på dansk tv. 3000 endte med at dukke op, og underholdningschefen erkender, at de såkaldte fordommere bevidst har ladet en del håbløse sangere slippe igennem nåleøjet for at øge underholdningsværdien. - Det vigtigste ved programmet er at vise, hvem der står i den kø. Og der står altså også nogen, som ikke kan synge. Så det er indlysende for mig, at vi også viser dem på tv. Ellers skildrer vi kun halvdelen af sandheden, og jeg bliver også nødt til at sige, at X Factor jo altså er et underholdningsprogram, lyder det fra Jan Lagermand Lundme. Han understreger, at DR tager hånd om dem, der har brug for lidt opmuntring efter at have hørt dommernes hudløst ærlige vurdering af deres evner. - Selvfølgelig bliver man ked af det, når man har stået der og givet sit hjerteblod og så får at vide, at man nok hellere skal prøve noget andet. Men efter et par minutter sker der typisk det, at folk bliver glade for, at det er blevet sagt. Og når de kommer ned fra scenen står der nogle omsorgspersoner, der kan trøste. Hvis nogle er rigtig kede af det, hiver vi fat i dem igen ved at ringe og høre, hvordan det går. Men 99 procent går derfra med en fornemmelse af, at det var rart at få at vide. Og jeg synes da også, at det er meget mindre kynisk at sige sandheden end at lyve og sige, at de bare var fantastiske. Den holdning deler medieforsker Hanne Bruun, der også mener, at X factor har en opdragende funktion. - Programmet viser unge mennesker, at man skal kunne noget og arbejde hårdt for at blive til noget. Den mission har Blachman taget fat i, og man kan så diskutere, hvor fedt det er at se folk få smadret deres livsdrøm. Men jeg synes ikke, at X Factor svælger i det, fordi programmet i sidste ende handler om at fejre eneren og det store talent, siger hun. Løse grænser Jan Lagermand Lundme er enig i, at ydmygelsesscenerne nogle gange kan være temmelig barske. Men det tilskriver han dommernes passionerede holdning til deres job og tv-mediets mange muligheder for at manipulere med en stemning. - Når du ser det i tv, er der jo lagt strygere og videoeffekter på for at understøtte følelserne, og så virker stemningen i rummet hårdere, end den i virkeligheden er. Det er noget, man har gjort på tv i mange år, og i X Factor virker det stærkere, fordi man så nemt kan identificere sig med personerne i programmet, siger underholdningschefen. Han mener som udgangspunkt, at alle skal have lov til at stille sig op foran Thomas Blachman, Remee og Lina Rafn. Sidstnævnte blev i sidste sæson fortørnet over, at tvillingerne Michael og René ikke blev sorteret fra, fordi de begge har den psykiske lidelse ADHD – tidligere kaldet DAMP. Tvillingerne havde i år fået lov til at stille igen, og denne gang med søsteren, hvilket seerne oplevede i fredags. - Vi har igen i år haft mange etiske diskussioner og overvejelser om, hvad vi vil vise i programmet. Overskriften på det blev, at de mennesker, der kommer ind skulle vurderes på, om de har X Factor eller ej. Og det kan man godt have, selv om man har DAMP, siger Jan Lagermand Lundme og understreger, at man i hvert enkelt tilfælde vurderer, om det er forsvarligt at sætte folk ind foran et kamera. Fredag aften optrådte tvillingerne da også igen i showet, der samtidig bød på et gensyn med crooneren Asle, der i første program var tydeligt beruset, hvilket underholdningschefen ikke ser noget problem i. - Der findes masser af folk ude i samfundet, som får sig en over tørsten, og han gør jo ingen skade med sit gode humør. Det er selvfølgelig i grænselandet for, hvad der er acceptabelt, men jeg synes, at måden, vi løste det på, var sober, siger Jan Lagermand Lundme.