Ydmygelser glemmes aldrig

Nu skal urolige børn (igen) fjernes fra skoleklassen, så de "normale" kan få en problemfri undervisning. Hvorfor ikke undersøge, hvorfor barnet er uroligt?Jeg var selv et "uroligt" barn. Jeg stammede. Havde ingen særlige kammerater. Var meget ensom og gik 5. klasse om. På en anden skole. Ikke ret godt begavet, blev der sagt. Min mor var alene med fire børn. De første fire lærepladser gik skævt. Selvværdet var i bund. Som 19-årig i Søværnet, på Sergentskolen med højeste karakter blev opnået og i Søværnets generalstab. Det, skolen ikke kunne, kunne militæret og den efterfølgende femte læremester og afsluttende læreplads på Strøget i København. Det gik godt. Det blev i mange år liv på økonomisk første klasse. De dyreste biler, hus ved vandet, smuk kone og mange børn. Ballasten fra barndommen manglede alligevel. Trygheden og selvtilliden til at klare alle økonomiske strabadser som voksen var ikke altid som det burde være. "Man" var jo ikke noget, selv om samtiden sagde noget andet. Ydmygelserne som barn glemmes aldrig. Gymnasieundervisning som voksen, selvstændig med fabrik, kontor og et stort antal ansatte, og hvor jeg ansatte "tabere" som mig selv for derefter at glæde mig over, at så fik de da en god fremtid. Det økonomiske liv gik godt. Alligevel manglende ballasten fra barndommen i det voksne liv, hvor de voksne i skoleperioden gjorde mig fortræd. De havde ikke tid til mig. De havde ikke evnen til at tackle et handicap som mit. Nu vil skolen igen straffe de børn, der ikke "er lige", og det vil nok for de fleste betyde manglende selvværd, en hel del i fængsel som unge, og arbejdsløse som voksen. Dette rige samfund vil ikke bedre. Skammeligt. Der er alene plads til dem med samme hår- og øjenfarve. Normal opførsel og normal intelligens. Finn Wagner Bredgade 36, København K., 33323100@33323100.dk