- Ydmygende kommunal behandling af handicappet

18-årige Christopher Strøyer skal have hjælp til alt men kommunen har kun bevilliget få timer dagligt

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Papirerne fra kommunen er mange. Her ser Christopher nærmere på dem med sammen med sin mor Linna Strøyer. Nu vil socialudvalget se på hans sag

Når unge fylder 18 år, drømmer de ofte om at løsrive sig fra forældrene og blive mere selvstændige. Det samme gælder for Christopher Strøyer, der går på Nørresundby Gymnasium og bor sammen med sine forældre i Fristrup uden for Aabybro. Han er dog blevet langt mere afhængig af sine forældre, siden han er blevet myndig. Christopher er spastisk lammet, sidder i el-kørestol og har brug for hjælp til helt basale ting som at spise, komme på toilettet og samle ting op, han har tabt. Hidtil har han haft adgang til et ubegrænset antal timer med handicaphjælper - betalt af Jammerbugt Kommune. Men siden Christopher er blevet myndig, har tingene ændret sig. Han har nu kun ret til to timers hjælp til personlig pleje på dage, hvor han ikke er i skole, og ugentlig kan han råde over 17 timers hjælp til aktiviteter uden for hjemmet. Det betyder i praksis, at Christopher er dybt afhængig af, at forældrene altid er hjemme aften og weekend, og at de vil følge ham til sportsstævner, fysioterapeut og sociale arrangementer med klassekammeraterne. Og ligesom de fleste 18-årige drømmer han ikke ligefrem om at have mor med til fredagsøl med vennerne eller far med til hockeystævne på Sjælland. Han vil meget hellere have en aftale med en af sine unge handicaphjælpere, men det har han ikke længere råd til. Når Christopher er i skole, er der en hjælper ansat til at støtte ham, men problemet opstår, når han får tidligt fri, er syg eller har ferie. Hans mor Linna Strøyer er dybt frustreret over, at hendes søn ikke kan få den hjælp, han behøver. Hun har ligesom sin mand Peter Strøyer intet imod at passe Christopher, når de har fri. - De dage, hvor han ikke har undervisning, mener kommunen, det er helt fint, at han kan få hjælp i to timer, mens han er helt alene hjemme hele dagen, fortæller Linna Strøyer. Hverken familien eller Christopher selv er trygge ved den ordning. Han kan ringe til en hjemmehjælper, hvis han skal på toilettet, men der kan nemt gå et kvarter, inden de når frem, og så er det ofte for sent. Derfor var forældrene nødt til at tage fri, da Christoffer i sidste uge var syg og ikke have ret til en hjælper. De er allerede nu begyndt at grue for sommeren, hvor Christopher har læseferie og efterfølgende syv ugers ferie, hvor de kun har tre uger. Hvem skal passe ham i disse uger? - Christopher kan sagtens selv sidde og læse lektier. Lige indtil han taber linealen eller skal have hjælp til at sætte printeren til, giver Linna Strøyer som eksempel. Manglende hjælp, når Christopher er hjemme, er ikke familiens eneste problem. Tidligere var han godkendt til taxakørsel til og fra skole. - Han har sin egen handicapbus og kan derfor ikke længere få lov at køre i taxa. Det er sådan set fair nok, men kommunen har kun bevilliget hjælp til en, der kan køre med Christopher tre kvarter om morgenen og en time om eftermiddagen. Men hvem vil ansættes under de forhold, spørger en frustreret mor. Det betyder, at forældrene nu afleverer Christopher på gymnasiet en time før første undervisningstime, så de selv kan nå på arbejde. Han kan så først blive hentet ved 16-tiden, når de får fri. Problemet er bare, at Christopher tager sin studentereksamen på fire år i stedet for tre og derfor har flere korte dage. Så når han har fri til middag har han op til fire timers ventetid på skolen - uden handicaphjælper. Det umuliggør det også at nå til svømning og fysioterapeut efter skoletid. Social begrænsning Trods sit handicap har Christopher indtil nu været en aktiv og udadvendt teenager. Han spiller el-hockey og går til svømning, ligesom han gerne deltager i aktiviteter med vennerne. Hvor han før kunne have en af sine hjælpere med til alle de aktiviteter, har han nu fået tildelt en pulje på gennemsnitlig 17 timer om ugen. Det giver store begrænsninger. Til foråret skal han eksempelvis til stævne i el-hockey på Sjælland. Det går der omkring 48 hjælper timer med, hvilket skal spares sammen over de andre uger. Derfor drømmer han igen om at have hjælpere til alle aktiviteter. - Det vil betyde, at jeg kan gøre, hvad jeg vil, når jeg vil, fortæller Christopher. Det er kun få uger siden, at afgørelsen fra Jammerbugt Kommune kom omkring transport til Christopher til trods for, at han fyldte 18 år i maj sidste år. Ifølge Linna Strøyer havde de længe inden forsøgt at få afklaret Christophers overgang fra børne- til voksenområdet. - Han blev 18 år i maj sidste år, og i november klappede de kassen i med den første afgørelse. Men af en eller anden grund valgte de at fortsætte med taxakørsel, indtil vi var til et møde for cirka 14 dage siden, fortæller hun. Forældrene har siden måtte omlægge deres hverdag for altid at stå til Christophers rådighed. De har aftalt med Jammerbugt Kommune, at de bliver aflønnet for at bestemt antal timer hver uge som hjælpere for deres søn, men sammenlagt med den eksterne hjælp giver det langt fra det omfang, som de mener er nødvendigt. - Kommunen bliver nødt til at erkende, at han har brug for hjælp 24 timer i døgnet, og vi vil langt fra have så meget hjælp, men vi kan ikke klare os med det her, siger Linna Strøyer, der bruger ord som ydmygende og uværdigt om den behandling, hendes søn har modtaget.