Ydmygende

DØVEORDNING:Mit oprindelige modersmål er tegnsprog, men det er ikke blevet udbygget ordentligt. Alligevel har jeg fungeret som tolk siden tidlig barndom. Jeg blev bekendt med muligheden for tegnsprogstolk ved konfirmation og fest til mine ældste børn for fire år siden. Det var en dejlig oplevelse for min mor, som kunne følge med uden at være afhængig af mig, og jeg kunne koncentrere mig om at være mor og værtinde. Til min fars 80-års fødselsdag et par år senere, måtte jeg erkende, at jeg ikke var i stand til at sige, hvad jeg gerne ville under en tale. Den oplevelse ønsker jeg ikke at gentage. Derfor har jeg undersøgt muligheden for at få tildelt tegnsprogstolk til yngstes konfirmationsfest. Det er muligt, men reglerne er ændrede: Døve har kun ret til syv timers socialtolkning om året. For at benytte ordningen, skal jeg oplyse navne og cpr-nr. på døve festdeltagere, så ydelsen kan trækkes fra deres ”konto”. Jeg finder det urimeligt og ydmygende at bede mine døve gæster om dette. Hvorfor har jeg som barn af døve ikke mulighed for at kunne benytte mig af ordningen?