Svømning

Yes, vi skal til Løkken

Unge svømmere trak 94.236 kroner på en eftermiddag

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Parole før kampen om sponsorkronerne gik løs i bassinet. Og de unge konkurrencesvømmere gjorde det fremragende og scorede 94.236 kroner til en træningslejr i Løkken i uge 7.

Konkurrencesvømmerne i Aars kan godt begynde at glæde sig til fire dage i Løkken i uge 7. Den første lejrtur i over 20 år blev en realitet efter en formidabel indsats af Aars Svømmeklubs 66 konkurrensvømmere. 94.236 kroner eller 30.000 flere end for fire år siden trawlede de unge mennesker lørdag i klubkassen via 12 minutter for fulde armtag i 25 meter bassinet. Næsten alle satte personlig rekord. Klubrekorden tilhører nu Benjamin Beirholm. Den lyder nu på 986 meter. - Rigtig, rigtig flot, anerkender klubkasserer Jimmy Krøier Sørensen. - Fedt med den lejrtur. Det har ingen af os prøvet før, jubler hans 12-årige datter, Amalie, der klarede 775 meter. 19-årige Dennis Kjærsgaard svømmede 842 meter.