Dronninglund

Ynglinge kæmper om førsteplads

Ø. BRØNDERSLEV: Når Ø. Brønderslev Idrætsforenings dameynglinge A søndag middag tager imod Hjallerup, er det kampen om førstepladsen i rækken. En placering, som kan afgøre, om man rykker op for at spille mod hold nedrykket fra eliterækken. De to hold har mødt hinanden to gange i denne sæson og med en sejr til hver. Og det er et gennembrudsstærkt hold, ØBI er oppe imod, mens skudstyrke bagfra er så som så. Modsat så har ØBI en bred trup med en god streg og skudstyrke ude bagfra. Og det tyder på at holdets nuværende træner har fundet det bedste i den enkelte. ØBI spillede i denne uge mod Dronninglund, hvor det blev til en sejr på 21-17, efter at havde spillet en rigtig flot første halvleg. Udover at være oppe imod Dronninglund, mødte pigerne også deres tidligere træner Jan Hansen der nu forsøger sig i Dronninglund. ØBI¿s mål blev scoret af: Tina Andersen syv, Kathe Dahl fem, Anne Olesen og Mathilde Steen hver tre, Malene Kjærgård to og Jannie Jæger et. Udover målscorene skal nævnes flot spil af de to målvogtere Ida Winther og Maiken Sørensen. obj