Yngre mand blev fundet død ved strand nær Kolding

Sydøstjyllands Politi forsøger at identificere mand, der blev fundet i vandet ved Rebæk Strand.

KOLDING:Politiet er mandag ved at undersøge sagen om en yngre mand, der blev fundet død i vandet ved Rebæk Strand nær Kolding.

Det var nogle borgere, der lidt før klokken otte opdagede liget i vandet, og som derefter kontaktede politiet.

Mandag eftermiddag er den afdøde endnu ikke identificeret, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Hvad der er årsag til mandens død, skal afklares ved en obduktion, fremgår det.

Undersøgelsen på stranden er udført af hundeførere, tekniske efterforskere og en retsmediciner.

I pressemeddelelsen skriver politiet, at efterforskningen er rutinemæssig. Den skal afklare, om der er tale om en forbrydelse eller ej.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.