EMNER

Ytrings- frihed eller -diktatur?

Det kommer ikke som den store overraskelse for mig, at Dansk Folkeparti og De Radikale går frem i meningsmålingen. Det, der kan undre én, er, at Venstre ikke også går frem. Men måske er forklaringen, at der i befolkningen er ved at vokse frem en kritisk analyse af, at ytringsfrihed ikke betyder, at vi skal have ytringsdiktatur.

Når det ikke kommer bag på mig, at Dansk Folkeparti og de Radikale går frem, skyldes det, at de, som afprøver grænser og træder på andres følelser, er ligeglade med, om de krænker andre. De er altid blevet oplevet som noget positivt. Bare de krænkede var anderledes, så er det muligt at lave et spændingsfelt, hvor yderfløjene kan komme til orde i dette tilfælde handler det om udlændinge debatten i medierne. Respekten for ikke at krænke andre ved at vise ansvarlighed om ytringsfrihed er jo desværre forsvundet for visse medier. Situationen minder til forveksling om det, der foregik tidligere i vort samfund, da moralen ikke mere blev begrundet i Bibelen. Dengang var der stærke kræfter, som alligevel opstillede teoretiske begrundelser for at moralens rigtighed fandtes i Bibelen, og lige så store kræfter var de, som gik imod Bibelens sandfærdighed, men resultatet var, som vi nu ser det, at begge vandt popularitet. Samme situation er det, vi ser i forbindelse med ytringsfriheden, hvor eneste forskel er, at nu er medierne byttet ud med Bibelen. Gevinsterne ved at krænke andre tilfalder dem, som siger, det har vi ret til, da vi er tilbedere af at ytringsfrihed er = ytringsdiktatur, eller de som går imod denne gruppe, begge grupper er vindere. I det nuværende tilfælde er det Dansk Folkeparti og De Radikale som får gevinsten. Men når magthaverne i en verden med demokrati føler, at det har de ret til, så er konsekvensen, at så bliver det til ytringsdiktatur, når man på den måde giver frit løb til ikke at respektere mindretallet, men i stedet gør det til en kampplads. Denne situation er det Jyllands-Posten har antændt med sin handling. Jeg og mange spørger derfor: Hvad tjente de tegninger til i Jyllands-Posten? Var det for at understrege stabiliteten eller sammenhængskraften i vort samfund? Ser vi på resultatet, så ser vi ikke andet end en provokation, der tjente til at demonstrere ytringsdiktatur. Til skade for det danske samfund. Jeg spørger også, hvad havde ytringsfriheden lidt skade ved, hvis statsministeren havde taget et møde med de 11 muslimske ambassadører, og havde udtrykt, at han var enig med dem i, at med offentliggørelsen af tegningerne er der udvist en krænkende, ufølsom og respektløs handling, og at selv om der er ytringsfrihed, så findes der ikke nogen forpligtelse til at krænke eller ophidse unødigt, hvorfor jeg som mit lands statsminister gerne havde været dem foruden. Hvis dette er at krænke ytringsfriheden, så er det statsministerens ytringsfrihed, der krænkes. Nu har statsministeren valgt ikke i fire måneder ikke at bruge sin ytringsfrihed. Men godt, at han nu har fået sagt noget lignende. Blot er det ynkeligt at opleve, at han selv beder om forsoning og ro til at løse opgaven, så ikke har tid til at fortælle Socialdemokraterne, hvorfor han stiller op i Folketinget i spørgetiden, når han ønsker ro til opgaven. Jeg tror, det skyldes, at han ønsker at flytte skyldsmålet over på oppositionen eller de mest krænkede muslimer for, at han ikke har kunnet løse opgaven i fire måneder. Takket været pressens medspil på dette spin er denne auktion lykkedes: At få hængt sine modstandere ud. Dejlig er det derfor at se, at 47 pct. af befolkningen mener, at Jyllands-Posten ikke burde have trykket tegningerne. Men ulykkeligt er det, at 46 pct. mener det modsatte. Det tyder ikke på, at vi er et stabilt land, men at vi har et land med store modsætninger. Modsætninger, som har bragt Danmark i en situation med verden omkring os, som skader vort omdømme, hvis løsning nu kun kan findes gennem diplomatiet. En anden del af problemet er, at konflikten ikke har gjort et forpestet klima i Danmark mildere, hvorfor regeringen nu må se at få problemerne mellem "dem og os" udryddet, så der kan blive genskabt et sammenhængende samfund. Hvad angår Jyllands-Posten så må ejerne og annoncørerne medvirke til at få konflikten løst ved at genskabe respekten over for den krænkede part, for den journalistiske del vil ikke. De vil have ret til at gøre ytringsfrihed til ytringsdiktatur. Ole Vagn Christensen, Provst Sonnesvej 12, Thisted, er folketingskandidat (S) og fhv. folketingsmedlem. E-mail: solvach@gmail.com