Ytringsfrihed i guillotinen

For ikke ret mange måneder siden havde Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen

– og flere med dem – travlt med at slå fast, at ytringsfrihed ikke kan gradbøjes. Det var dengang, Morgenavisen Jyllands-Posten havde lyst til at håne Muhammed i demokratiets navn. Det var godt at få at vide, at der trods alt er noget i denne turbulente verden, der er fast. Men nu er jeg pludselig blevet forvirret. Dansk Folkeparti har på det seneste ekskluderet partimedlemmer, nogle endda højt placeret i parti-organisationen, fordi de stille og roligt gav offentligt udtryk for, hvad de mente om topstyringen i partiet. I Dansk Folkeparti fremsætter man sin kritik inden for murene, ellers er det ud. Og så trådte DFU – Dansk Folkepartis Ungdom – i den forløbne uge ud af anonymitetens skygge i et ambitiøst forsøg på at gøre Jyllands-Posten kunststykket efter: Vi kan også tegne sjofle Muham-med-tegninger! Og det kunne de skam. Godt nok ikke med samme effekt – men det kan nå at komme endnu. Pia Kjærsgaard har det fint med, at tumpe-redaktører og båtnakke-DFU’ere spiller russisk roulette med Danmarks sikkerhed og omdømme. I ytringsfrihedens navn. Det skulle lige mangle. Hvor var vi ellers henne! Men at en håndfuld besindige partimedlemmer bryder etiketten ved Soldronningens hof og svækker partiet kan hun ikke goutere. Så er det ind i guillotinen med ytringsfriheden! Det har Pia Kjærsgaard det også fint med. Hun finder sig ikke foranlediget til at undskylde sine drikfældige, unge støtter, som snart er gamle nok til, at vi kan stemme på dem til Folketinget. ”Så kan vi jo ikke lave andet,” som hun helt rigtigt slog fast i Radioavisen forleden. Og hun har ret: Hvis den ubegrænsede ytringsfrihed gjaldt Jyllands-Posten, gælder den selvfølgelig også DFU – eller var den jo ikke ubegrænset. Pudsigt nok er Anders Fogh Rasmussen ikke af samme mening. Mens han i forbindelse med Jyllands-Postens tegninger anså det som et forræderi mod de demokratiske idealer at relativere den totale ytringsfrihed ved at tilføje et nok så spagfærdigt ”men”, har han i forbindelse med DFU’s teg-ninger ikke noget principielt problem ved at træde i karakter og konstatere, at det ikke var klogt gjort af de unge politikerspirer. Så er det, at jeg bliver forvirret. Jeg hylder nemlig ytringsfriheden lige så ubegrænset, som Anders Fogh Rasmussen oprindeligt gjorde. Jeg synes, det er helt i orden, at enkeltpersoner ikke kan styre deres eget livslange pubertetsego eller håndtere deres manglende situationsfornemmelse, og at jeg og resten af befolkningen skal bære følgerne i form af boykot af vore eksportvarer og stigende upopularitet på feriestederne. Så lader vi nemlig også bare være med at købe varer fra disse lande og rejser andre steder hen på ferie. Så kan de lære det!