Retspleje

Ytringsfriheden har sejret

Lettelse I Københavns Byret blev der i går afværget et attentatforsøg mod ytrings- og pressefriheden i Danmark. Intet mindre. Ved at frifinde Berlingske Tidendes chefredaktør og to journalister for i 2004 at have viderebragt fortrolige oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste, vandt hensynet til offentligheden over hemmelighedskræmmeriet. Første halvdel af 2006 har stået i ytringsfrihedens tegn som følge af Muhammed-tegningerne, og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har slået fast, at vi har ytringsfrihed punktum. I byretten har anklagemyndigheden helt paradoksalt krævet, at der skal tilføjes et men efter ytringsfrihed. Selvfølgelig må man ikke afsløre statshemmeligheder, men det er der heller ikke tale om. Sagen er en udløber af sagen om Frank Grevil, der som officer i Forsvarets Efterretningstjeneste lækkede fortrolige papirer om beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak - et år efter beslutningen. Grevil blev afskediget og idømt fængselsstraf. For nylig kom så turen til budbringerne. De havde blot fortalt sandheden om grundlaget for Folketingets beslutning om at sende danske soldater i krig i Irak. Det var en af de mest skelsættende beslutninger i Folketinget nogensinde, og det burde være i alles interesse at afdække et væsentligt aspekt, nemlig om der var sammenhængskraft i beslutningen, som det hedder på christiansborgsk. Men sandheden var åbenbart ilde hørt, for der blev indledt en retssag mod redaktør og journalister fra Berlingske Tidende. Var det pressens minister, statsministeren, der gav grønt lys for retssagen? Var det chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, forsvarsminister Søren Gade? Eller var det statsadvokaturens chef, justitsminister Lene Espersen? Uanset hvem det var, var det en kæmpe fejl. Retssagen havde som sit mål at begrænse presse- og ytringsfriheden i en tid, hvor statsministeren omtaler ytringsfriheden som vores vigtigste frihedsrettighed. Denne sag burde ikke have været rejst. Den viser, at ytringsfriheden i Danmark er dækket af et alt for tyndt lag fernis. Boligen, den private ejendomsret og den personlige frihed er ifølge grundloven ukrænkelige. Hvorfor gælder det ikke også for ytringsfriheden, som ikke kan være tjent med at blive fortolket ved tilfældige domstole?