Retspleje

Ytringsfrihedens svære grænser

Racismelovgivningen har vide rammer. Det, der forarger, er ikke nødvendigvis strafbart

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, hedder det i Danmarks Riges Grundlov, for ytringsfriheden er en meget vigtig del af et demokratisk samfund. Men af samme paragraf (77) fremgår det videre, at der alligevel er grænser for, hvad man må sige: Dog under ansvar for domstolene. Det vil sige, at man må ytre, hvad man vil, men hvis man siger eller skriver noget, der strider mod straffeloven, så må man tage sin straf. Som da Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup måtte 20 dage i fængsel for at sige, at Muhammedanere yngler som rotter og er ude på at overtage Danmark. Glistrups konstante leg med grænsen for, hvad man må sige, blev taget med over i Dansk Folkeparti, da Pia Kjærsgaard brød ud og startede sit eget parti. I flere annoncekampagner har partiet være på kant med racismelovgivningen, og det var da også partiets Mogens Camre, der i Europaparlamentet sagde: Muslimer infiltrerer alle Vestens lande, mens de venter på at blive mange nok til at få os fjernet. Det var i strid med racismelovgivningen, men han blev ikke sigtet, fordi han havde diplomatisk immunitet som medlem af Europaparlamentet. Nu er det så Dansk Folkepartis Louise Frevert, der træder over grænsen og er blevet meldt til politiet. Når Frevert på sin hjemmeside skriver, at muslimske unge mener, at det er deres ret at voldtage danske piger og slå danske borgere ned for fode, så er det i strid med racismelovgivningen. Selv om Louise Frevert angiveligt er gået over stregen, så er der vide rammer for, hvad man kan slippe afsted med at sige i Danmark. Af hensyn til ytringsfriheden tøver politiet og anklagemyndigheden ofte med at rejse sager om racistiske udtalelser. Selve krænkelsen skal være grov. - Det er for eksempel ikke strafbart at sige, at pakistanere er socialnassere. Derimod er det strafbart at sige, at de er narkopushere, siger centerleder og jurist Niels-Erik Hansen fra Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC). Det viser den såkaldte grønjakkesag, hvor unge blev frikendt for den første udtalelse og dømt for den anden. - Det skal være anklager om, at en gruppe gør noget groft kriminelt eller noget vulgært, før der er en sag. Derfor er det en overtrædelse, når Louise Frevert siger, at de unge indvandrere vil voldtage eller slå danskere ihjel, siger Niels-Erik Hansen. Det er - ifølge Glistrup-dommen - ulovligt at sige, at muslimer yngler som rotter, men adskillige politikere på højrefløjen har senere brugt udtrykket 'yngler som kaniner', uden at det har haft konsekvenser. Niels-Erik Hansen kan heller ikke forestille sig, at der kan komme en straffesag ud af at sige, at indvandrere stinker af hvidløg. Også jurist Jørn Vestergaard har peget på, at det er svært for anklagemyndigheden at stable en holdbar sag på benene, fordi lovbestemmelserne er brede og ikke konkrete. - Det svarer - med et lidt simpelt eksempel - til, at der i våbenloven stod, 'det er ulovligt at bære farlige våben''. Hvad så med baseballkøller og køkkenknive? Der er nødt til at være en klar afgrænsning af, hvilke våben, der er ulovlige - både af hensyn til retssikkerheden og retshåndhævelsen, forklarer han til Politiken. Louise Frevert har siden - kraftigt opfordret af partiledelsen - trukket sine meninger tilbage og beklaget dem, men er altså politianmeldt for overtrædelse af racismeparagraffen.