Zack Smith skal gøre en forskel i Frederikshavn

Assistenttræneren forventer sig meget af White Hawks’ nye NHL-spiller

Assistenttræner Mike Grey, der tidligere selv har tørnet ud for Frederikshavn White Hawks, har store forventninger til klubbens nye NHL-spiller.Foto: Lars Pauli <i>Lars Pauli</i>

Assistenttræner Mike Grey, der tidligere selv har tørnet ud for Frederikshavn White Hawks, har store forventninger til klubbens nye NHL-spiller.Foto: Lars Pauli Lars Pauli

AALBORG:Ishockeyklubben Frederikshavn White Hawks overtog tirsdag aften førstepladsen i AL Bank-Ligaen fra Aalborg Pirates, da høgene vandt 3-1 på udebane over Rødovre.

Klubbens nye NHL-spiller, canadieren Zack Smith, var for første gang på dansk is, og han gjorde det godt. To assists blev han noteret for, men der er meget mere i vente for det nordjyske ishockeypublikum, vurderer Mike Grey, assistenttræner i Frederikshavn White Hawks.

- Han er ikke en spiller, vi har fulgt gennem længere tid, så jeg ved ikke, hvor meget han mangler for at være i topform, men han mangler sandsynligvis noget fart i forhold til, hvad han selv ved, han kan. Så jeg tror bestemt ikke, at vi har set det bedste fra ham endnu.

En fornøjelse at følge

Der er generelt mange forventninger til den unge canadier, der er kommet direkte til Vendsyssel fra Ottawa.

- Det bliver en fornøjelse at følge ham i Frederikshavn. Han kan gøre en forskel på vores hold og kan bidrage med en masse, som vi allerede så i kampen mod Rødovre, siger Mike Grey.

Frederikshavn White Hawks spiller igen på fredag, hvor Esbjerg kommer på besøg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.