Zaza bliver historisk

Den første spiller i superligaens historie, der spiller samtlige kampe i en sæson for tre forskellige klubber

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Karim Zaza - her i aktion under lørdagens træning i AaB-lejren - skriver fodboldhistorie i sæsonafslutningen mod HB Køge i eftermiddag. Foto: Michael Bygballe

Når han løber på banen mod HB Køge i eftermiddag, så spiller målmand Karim Zaza sin kamp nummer 33 ud af lige så mange mulige i denne SAS-ligasæson i fodbold. Dermed har han for første gang i sin AaB-tid undgået skader og karantæner, og det giver den dansk-marokkanske keeper en unik rekord. - Gør det? Jeg håber det er en positiv én af slagsen, siger Karim Zaza med et smil, da NORDJYSKE konfronterer ham med nyheden. Fuldt program for FCK, OB og AaB Og jo - det er en positiv rekord, for målmanden bliver den første spiller i Superligaens historie, der spiller samtlige kampe i en sæson for tre forskellige klubber: FC København, OB og AaB. Det oplyser DBU's officielle statistikere: danskfodbold.com. I dag slutter sæsonen for AaB og Zaza med enten bronze, en fjerdeplads eller en femteplads. Ikke præsteret godt nok til bronze - Det kan heldigvis ikke gå værre end en femteplads, men vi er jo ikke selv herre over, hvordan det ender. Vi skal krydse fingre for, at der er noget højere magter, der holder med os, siger målmanden. - Vi må være ærlige og sige, at vi set over en hel sæson ikke har præsteret det, der skal til, for at vinde bronze. - Alt i alt har det været med pil til siden - mere end det har været pil op for os, erkender rekordmanden Zaza.