Zaza i dialog med AaB

Målmanden har haft de indledende drøftelser om en forlængelse.

Jens Otoo Barsøe,
Karim Zaza skal den kommende sæson spille for FC Hjørring. Foto. Grete Dahl.
Fodbold 1. april 2011 08:39

Karim Zaza er i fuld gang med at uddanne sig til lærer. Og det er måske meget klogt i stikke næsen i bøgerne, for målmanden ved endnu ikke, om han skal leve af at spille fodbold efter denne sæson. Kontrakten med AaB udløber, og om den bliver forlænget svæver i det uvisse. - Jeg vil gerne spille på højeste niveau, hvis der er mulighed for det. I første omgang har jeg dog fokus på, at vi redder os i Superligaen. Lynge (Jakobsen, sportsdirektør, AaB red.) og jeg har haft en snak, og vi skal snakke sammen igen i slutningen af april, siger Karim Zaza. Han er efter eget udsagn ikke blevet kontaktet af andre klubber, men erkender også at førsteprioriteten er at blive i AaB, hvis det er muligt. Gerne på en kontrakt der er længere end et år, selv om målmanden har rundet 36 år. - Så vidt jeg kan se i Premier League, er der en del keepere, der er ældre end mig. Van der Sar er 40. Jeg føler fysikken er ok, og jeg leverer, det jeg skal, så det er op til klubben, hvad de vil, siger Karim Zaza.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...