Aalborg

Zaza klar for Hjørring

Den tidligere AaB-keeper har indgået en 1-årig aftale med vendelboerne.

Karim Zaza skal den kommende sæson spille for FC Hjørring. Foto. Grete Dahl.

Karim Zaza skal den kommende sæson spille for FC Hjørring. Foto. Grete Dahl.

Karim Zaza har fundet en ny arbejdsgiver. Målmanden, der ikke fik forlænget sin aftale med AaB før denne sæson, har indgået en 1-årig aftale med 1. divisionsklubben FC Hjørring. - Jeg havde jo givet udtryk til alle omkring mig, at jeg ikke ville have noget imod at spille 1. division. Og så kom jeg i dialog med FC Hjørring for 14 dage siden. I FC Hjørring træder Karim Zaza ind på lige fod med den nuværende målmand Jesper Weinkouff. - Jeg går ud fra, at træner vælger at bruge den, der er bedst. Hvis det er mig, så regner jeg med at spille, og hvis det ikke er mig, så skal jeg selvfølgelig ikke spille, siger Karim Zaza, der har haft en kort samtale med den nye cheftræner Boye Habekost. - Det er dejligt at få en træner, der respekter, at man har en personlighed og giver en lov til at give udtryk for sine meninger, siger målmanden.

Forsiden