HJØRRING: Tirsdag tabte Vendsyssel FF den seneste af en række træningskampe på udebane til Thisted FC.
Hjemmeholdet vandt 3-1, men gæsterne kunne alligevel glæde sig over, at 39-årige Karim Zaza var tilbage i målet efter mere end fire måneders pause.
- Jeg er glad for, at jeg kunne gennemføre kampen uden nogen form for smerter, siger Karim Zaza.
Stille og roligt
Den rutinerede målmand er blevet opereret i både knæet og skulderen, men nu er han endelig tilbage.
- Jeg kan heldigvis nå at få trænet en masse, men jeg må prøve mig frem stille og roligt, og så må vi se, om jeg når at blive klar til sæsonstart eller ej. Som det ser ud lige nu, så når jeg det, siger Karim Zaza.
Keeperen og resten af truppen sætter tirsdag kursen mod den tyrkiske by Side, hvor holdet skal spille to testkampe. Vendsyssel FF spiller første kamp i forårssæsonen 22. marts, hvor Brønshøj kommer til Hjørring.
chat_bubble keyboard_arrow_down keyboard_arrow_up
Log ind