Zaza: Vi præsterer ikke

FC Hjørring skal hente en pligtsejr mod Blokhus FC i sidste spillerunde

Især angriberne svigtede for FC Hjørring. Her er det Dennis Ramonn Olsen i flyvende positur. Foto: Michael Bygballe

Især angriberne svigtede for FC Hjørring. Her er det Dennis Ramonn Olsen i flyvende positur. Foto: Michael Bygballe

HJØRRING:FC Hjørring formåede ikke at hente den livgivende sejr, da holdet i aftes tog imod Hobro i et vigtigt lokalopgør.I sidste spillerunde venter endnu et lokalopgør på udebane mod Blokhus FC, som allerede er rykket ned. - Det er meget simpelt, vi skal bare lave et enkelt mål mere end Blokhus, for så klarer vi den også, men det er klart, at der skal andre boller på suppen, siger FC Hjørrings målmand Karim Zaza. Den skuffede målmand ville dog ikke forklare, hvordan suppen skal forbedres mod Blokhus. - Jeg skal ikke stå og hænge nogen ud. De folk, som ikke har præsteret, er godt klar over det, siger Karim Zaza. Der kan dog ikke være nogen tvivl om, at pilen peger på offensiven, som slet ikke leverede varen mod Hobro. Dennis Ramonn Olsen og Søren Philipp misbrugte et par kæmpe chancer, som kunne have givet den sejr, der ville have udløst endnu en sæson i 1. division. - Jeg er fuldt ud tilfreds med den måde, som vi arbejder på, og drengene følger det taktiske oplæg, men vi har selvfølgelig de her fem-seks rigtig, rigtig store chancer, og dem skal vi selvfølgelig score på, siger FC Hjørrings cheftræner Henrik Lehm.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.