AaB

Zazas lærling er tålmodig

19-årige Nicolai Larsen har ikke travlt med at blive førstemålmand i AaB, men tager sig tid og lærer fra Karim Zaza

AaB's unge keeper, Nicolai Larsen, har ikke travlt med at få spilletid, men han føler sig allerede rustet til at tage over efter Karim Zaza. Foto: Michael Koch

AaB's unge keeper, Nicolai Larsen, har ikke travlt med at få spilletid, men han føler sig allerede rustet til at tage over efter Karim Zaza. Foto: Michael Koch

Målmandsposten i AaB er i den grad ung mod gammel lige nu. Eller måske rettere ung med gammel.Førstevalget er 36-årige Karim Zaza, mens garderingen er den bare 19-årige Nicolai Larsen.Andenkeeperen, der kom til AaB fra Lyngby i sommer, har dog ikke selv travlt med hensyn til at blive førstevalg. Han har dermed en noget anden indstilling til tingene end Kenneth Stenild, der i sommeren 2009 slog i bordet og forlod AaB som 21-årig. Han jagtede spilletid i AC Horsens - uden at få succes med foretagende.- Min tålmodighed er meget stor. Jeg er stadig ung og har meget at lære, og så længe jeg hele tiden føler, at jeg forbedrer mig, så tror jeg også, at jeg på et tidspunkt får chancen i Superligaen. Så er jeg groft sagt lige glad med, hvornår det bliver, lyder det fra Nicolai Larsen.Karim Zaza vil ikke give et bud på, hvornår lærlingen er klar til at skubbe ham til side, men han er ret sikker på, at det sker inden for et par år.- Nicolai er en utrolig dygtig målmand, som er rolig i sit spil og udstråling, og det er noget af det vigtigste for en målmand. Han har et højt bundniveau og laver meget sjældent fejl, siger Zaza.- Han har alle værktøjerne, men kun tiden kan vise, hvornår han er klar. Man har set andre unge målmænd magte opgaven - for eksempel Jonas Lösl (i FC Midtjylland, red.) og Lasse Heintze (i Silkeborg, red.), men alle er jo ikke ens, siger Karim Zaza.Den unge keeper, der runder 20 år i næste måned, har fået en del spilletid i testkampene forud for sæsonen. Han spillede anden halvleg i opgørene mod Skive, Randers, Hobro og FC Hjørring - og kun én gang, er han blevet passeret.