Zelinski sænkede Andorra

Andorra 1. maj 2003 08:00

ANDORRA LA VELLA: Den udlejede AaB-angriber Indrek Zelinski viste onsdag aften, at han ikke har glemt, hvordan man finder vej til netmaskerne. Den ranglede angriber stod bag begge scoringer, da Estland i aftes vandt EM-kvalifikationskampen ude mod lilleputnationen Andorra med 2-0. Indrek Zelinski åbnede scoringen i det 28. minut, da han sendte et indlæg fra landsmanden Terehhov i kassen, og samme Terehhov var også manden bag centringen, som Indrek Zelinski headede ind bag Koldo Alvarez i Andorras mål. Sejren var Estlands første i EM-kvalifikationsgruppe 8, hvor holdet fortsat indtager en beskeden fjerdeplads med fem point for fire kampe. Bulgarien topper gruppen med ti point foran Kroatien og Belgien med henholdsvis syv og seks point for fire kampe.OM

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...