Frederikshavn

Zemgale bliver venskabsby

FREDERIKSHAVN:I 1992 nedsatte Frederikshavn Kommune et særligt Zemgale-udvalg, der havde til opgave at bidrage med hjælp til det distrikt i Letlands hovedstad Riga, der kaldes Zemgale. Opgaverne har været mangeartede gennem perioden - men ikke mindst har det drejet sig om de kontante daglige fornødenheder og om udvikling i demokratisering og skolemæssig henseende. Nu nedlægges udvalget. Det skyldes, at Letland har udviklet sig hurtigt og langt. Derfor vil Zemgale nu indtræde på almindelige venskabsby-vilkår.