Zimbabwe nok for sidste gang

John Kromann, Aalborg, vovede pelsen og opsøgte gamle venner i et land, som han frygter vil blive destrueret af borgerkrig

EMNER 3. september 2002 08:00

Nu kommer jeg nok aldrig derned mere. John Kromann Jensen, 60-årig aalborgenser og efterlønner, er netop vendt hjem fra endnu et besøg i Zimbabwe, et land der efter hans mening er på kanten af en tilintetgørende borgerkrig og den totale destruktion. Han tror, at dette besøg af 10 ugers varighed nok bliver det sidste af efterhånden en del inden for de senere år. Han tabte en gang for alle sit hjerte til den sydafrikanske stat, da han i 1983 arbejdede som chauffør for den mellemfolkelige organisationen People to People på en seks måneders kontrakt. Der skulle imidlertid gå otte år, før han genså landet, og de venner, han dengang fik. Siden har han rejst, så snart pengene har tilladt det. Det er kun halvandet år siden, han sidst var af sted. Eventyrlysten Han lader sig fortsat drive en eventyrlysten, omend han ved, at det kan være med livet som indsats. Stikordene og oplevelserne som bidrag til denne artikel er indtalt på bånd, som har kunnet skjules mellem hans musikbånd. I forhold til for halvandet år siden fornemmer han en markant forskel. Senest har præsident Mugabe nu taget en ny regering i ed, efter at han afskedigede den gamle ugen forinden. Mugabe betegner den selv som et krigskabinet, der skal bekæmpe landets økonomiske elendighed og de lande, der bagvasker Zimbabwe. Den nye 50 mand store regering, skal ifølge The Guardian, køre en noget hårdere linje end den tidligere. Blandt andet er en moderat finansminister blevet skiftet ud, mens ministre der taler for mediestyring og overtagelse af de hvide farme, nu fylder langt mere. Folk sulter. Der er lange køer til fødevarebutikkerne. Der er mangel på majsmel og madolie. Der er ingen diesel til køretøjerne. Man færdes aldrig ude efter mørkets frembrud. Skal man nogen steder, er det med taxi fra sted til sted. De hvide, som har mulighed for at skabe sig en fremtid uden for landets grænser, flygter. Andre må blive og afvente en særdeles usikker fremtid. Miner og fabrikker Nu er det de hvide farme, det går ud over. Næste gang bliver det minerne og derefter fabrikkerne. En af John Kromanns personlige venner er tidligere dansk vicekonsul i Harare. Hun er gift med en canadier, som ejer en møbelfabrik, og er ikke et øjeblik i tvivl om, at præsident Mugabes styre på et tidspunkt også vil gå efter en sort overtagelse af fabrikkerne. Familien holder ud, men har forberedt sig til at kunne flytte til Sydafrika. Konflikten består ikke kun i, at 1 pct. af befolkningen er hvid, og det er den, der sidder på produktionsapparatet, men at de sorte ikke er uddannet eller mentalt indstillet på at kunne tage over. Problemet er, at de sorte ikke ved, hvordan man driver et samfund, og at der skal inddrives skatter, for at det kan hænge sammen. De er så vante til, at det er folk udefra, der gør det, og at tingene kommer udefra. Det var de synspunkter, der blev lagt frem, da John Kromann var til frokost med den tidlige vicekonsul. Tingene synes at være gået i hårdknude. Efter vicekonsulens mening er FNs hjælpeprogrammer heller ikke af rette støbning. Hun tvivler på, om eliten med de gode job virkelig er interesseret i at løse den fattige zimbabwianers problemer. John Kromann har hendes kommentarer på bånd. Personligt fulgte han under sit ophold aktivt med i både radio og tv. Der er kun en ucensureret tv-station tilbage. Folk sulter Fra tv-stationen Carte Blanche har han hjembragt videobånd med optagelser af krybskytteri, som bliver stadig mere udbredt. Folk sulter, og der er ingen respekt for dyrs lidelser, ejheller risikoen for udryddelse af vilde dyrearter. John Kromann vennekreds omfatter ikke kun hvide, men også sorte, som bl. a. inviterede ham på en natsafari 200 km uden for hovedstaden Harare. Jagten foregik ved hjælp af projektører fra bilens tag. Der blev skudt i øst og vest, men ikke nedlagt noget, såvidt det gik op for dem. Det 10 uger lange ophold omfattede også besøg i Sydafrika og i Mozambique. I Mozambique tilbragte han fire uger sammen med venner i en lodge tæt på Det indiske Ocean. Selv om han fik tilbud om at opføre eget hus med både køkken og bad til 25.000-30.000 kr. i det fattige, men fredelige Mozambique, hvor en voksende turisme fra Sydafrika kan danne et nyt fundament for landets vækst, valgte han at benytte returbilletten hjem til Danmark.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...