Zimling fik hjælp fra Aalborg

Et røntgenbillede fra 2006 hjalp landsholdslejren med at melde midtbanespilleren klar til EM-kampen mod Holland

Søren Kaalund i aktion på EM-grønsværen i Ukraine, hvor Niki Zimling for anden gang er blevet skadet. Foto: Scanpix

Søren Kaalund i aktion på EM-grønsværen i Ukraine, hvor Niki Zimling for anden gang er blevet skadet. Foto: Scanpix

KOLOBRZEG:Det var Aalborg Sygehus, der kunne berolige fodboldlandsholdets Niki Zimling, da han forleden troede, at han havde brækket sin tå under træning i EM-lejren.

Et røntgenbillede taget på en ukrainsk klinik viste et brud, men det harmonerede dårligt med, at midtbanespilleren ikke havde smerter på det specifikke sted.
Niki Zimling kom dog i tanke om, at han i 2006 havde brækket den samme tå i et opgør for Esbjerg mod AaB på Aalborg Stadion. Dengang var den nuværende landsholdlæge Søren Kaalund såmænd også involveret i sin egenskab af AaB-læge.
- Dengang blev der taget et røntgenbillede på Aalborg Sygehus. Så for at være helt sikker, så ringede jeg til sygehuset og fik af bagvagten beskrevet det gamle brud, og på den måde fik jeg så bekræftet, at det var det gamle brud, som kunne ses på de nye røntgenbilleder her i Ukraine.
- Så EM-lejren her i Polen vil godt sende en stor hilsen til personalet på Aalborg Sygehus og takke dem for at have hjulpet til med at opklare den her sag, siger Søren Kaalund.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.