Zinck: Det er helt usædvanligt dumt
Jammerbugt blev slået i overtiden af FC Sydvest
Opdateret kl. 20:43
TØNDER: Det er en nærmest mistroisk cheftræner, der gør status efter Jammerbugt FC’s 2-1-nederlag mod FC Sydvest, hvor alle tre mål faldt i anden halvlegs overtid.
- Det er helt usædvanligt dumt. Vi laver nogle fejl, som man bare ikke må lave på det her niveau, siger Bo Zinck, der ellers var nogenlunde tilfreds inden overtiden.
- Vi er egentlig gode på bolden igennem kampen, men giver nogle dumme kontraer imod os. Den kamp burde helt sikkert være endt uafgjort.
Målene i overtiden imod Jammerbugt faldt begge efter det, cheftræneren kalder for "store fejl".
- Især det andet mål er nærmest grotesk. Det er en lang bold, som vi opfanger og bare skal lægge tilbage til målmanden. I stedet mister vi den, og så bliver den sparket ind - men det er så også rigtigt godt sparket ind, siger cheftræneren.
Trods nederlaget ligger Jammerbugt stadig nummer ét i 2. divisions gruppe 3, men nu á point med Kjellerup, der ude slog Odder 1-2.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.