Zinedine Zidane hylder fighterviljen efter El Clasico

Real Madrids cheftræner er glad for uafgjort i El Clasico, som han takker holdets kampgejst for.

FBL-ESP-LIGA-BARCELONA-REALMADRID Foto: Scanpix/Pau Barrena

FBL-ESP-LIGA-BARCELONA-REALMADRID Foto: Scanpix/Pau Barrena

Real Madrid og cheftræner Zinedine Zidane kan fortsat nyde et markant forspring på seks point i Primera Division, efter holdet lørdag kæmpede sig til 1-1 ude mod FC Barcelona i El Clasico.

At Real Madrid fik point med hjem og undgik sæsonens første liganederlag skyldtes dog mere fight end flot spil.

- Igen må jeg fremhæve hjertet på dette hold. Spillerne bevarede troen til det sidste og fik uafgjort, hvilket er vigtigt, siger Zinedine Zidane ifølge nyhedsbureauet AFP.

Cheftræneren har med pointdelingen indskrevet sig i historiebøgerne med 33 kampe i træk uden nederlag i alle turneringer.

At stimen ikke blev brudt, kunne han takke sin anfører, Sergio Ramos, for.

Ramos udlignede på et hovedstød få sekunder før den ordinære spilletids udløb.

Også Real Madrids målscorer hylder holdets arbejdsindsats.

- Vi arbejdede meget hårdt og belønnet for det, siger Sergio Ramos ifølge The Telegraph.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst