Zirkus Nemo kommer til byen

Biblioteker 20. juni 2003 08:00

I efteråret går Zirkus Nemo indendørs med et gallashow. Et af de første stop på landsturnéen uden telt bliver Brønderslev Hallen. Zirkus Nemo Store Galla Show viser højdepunkterne fra fem års forestillinger. Zirkusdirektør Søren Østergaard, Anders Lund Madsen og Louise Mieritz medvirker. Showet fyres af i Brønderslev onsdag aften 29. oktober, og der kan købes billetter på BilletNet og på posthuset. BRØNDERSLEV/JERSLEV OLIETYVE PÅ SPIL 600 liter olie blev natten til torsdag stjålet fra Gravens Planteskole på Tolstrupvej i Brønderslev. Samme nat var en olietyv på spil i Jerslev. Her gik det ud over Nordjysk Andel i Fanøgade. En port til lagerhallen er brudt op, og der er forsvundet 700 liter dieselolie, 300 liter smøreolie samt round up og andre kemikalier. BRØNDERSLEV 12-ÅRIG FÅR KARANTÆNE Den 12-årige dreng der onsdag slog en ansat på Brønderslev Bibliotek har fået karantæne fra biblioteket, og må ikke vise sig på stedet det næste år. Stationsleder Henrik Poulsen holdt i går møde med bibliotekets leder og en ansat, og her aftalte parterne, at personalet skal håndhæve karantænene et år. Opstår der problemer i forhold til at opretholde karantænen, skal personalet ringe til politiet omgående. Aftalen er ligeledes, at politiet med jævne mellemrum lægge vejen forbi biblioteket for at hjælp med at holde ro og orden. - Den 12-årige er desværre ikke den eneste, der skaber problemer. En lille klike volder af og til personalet problemer, oplyser stationlederen. Ud over at holde møde med biblioteket blev de sociale myndigheder kontaktet vedrøende den 12-årige, og drengen og hans mor var ligeledes indkaldt til samtale på politistationen. MANNA BIL STJÅLET En sølvgrå BMW 525 er natten til torsdag stjålet fra Ny Hammelmosevej i Manna. Bilen har nummer UK 38 471.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...