Zonen søger frivillige

Hjørring 21. september 2004 06:00

HJØRRING: Hvis du er et voksent menneske med lyst til at yde et stykke frivilligt arbejde, så er der brug for dig i Ungdomshuset Zonen. - Vi søger altid frivillige, siger daglig leder af Zonen, Gitte Jakobsen. En frivillig i Zonen skal være et voksent og ansvarligt menneske, som brænder for at sætte nogle aktiviteter i gang i Zonen. - Det skal være en, som kan trække de unge med i nogle aktiviteter, og som kan vise vejen for de unge. Man skal have overblik, for der er mellem 60 og 90 unge mennesker på en dag hernede. Man skal være ansvarlig og kunne tage en fortrolig snak med de unge, siger Gitte Jakobsen. Når man først er begyndt som frivillig i Zonen, skal man stå til rådighed til en eftermiddags-/aftensvagt om ugen. For tiden er der to frivilliige på arbejde ad gangen. De nuværende frivillige er mellem 26 og 50 år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...