Skelund

Zoneterapi i Midtpunktet

Medborgerhuset Skelund Midtpunkt rummer fra på mandag også en zoneterapeut. Det er den netop færdiguddannede Helle Færch Ussing, der i øvrigt selv bor i Skelund, som har lejet sig ind og tilbyder behandlinger. Til stor glæde for midtpunktets formand, Jess Laursen, der sammen med de øvrige anpartshavere fra start har haft til hensigt at få flere - gerne liberale erhverv - ind under husets tag. - Vi har ledig plads ovenpå, og det er selvfølgelig med til at forbedre økonomien, hvis vi kan få lejet noget mere ud, siger Jess Laursen. Det er dog ikke, fordi økonomien på nuværende tidspunkt er anstrengt. Faktisk går det så godt, at man har afdraget ekstraordinært på gælden, oplyser Jess Laursen. Helle Ussing åbner dørene på forskud i eftermiddag fra klokken 15, men altså først for alvor på mandag.

Forsiden