Zoo gør klar til høj-sæsonen

AALBORG:Påsken markerer opstarten højsæsonen i Aalborg Zoo. I år sker det samtidig med, at der iværksættes en stor kampagne på europæisk plan med fokus på tigre. I Aalborg Zoo findes den sibiriske tiger, der er verdens største kat med en længde fra snude til halespids på ca. 3 m. Tigerne er truet overalt i Asien hvor de hører hjemme, og der skal gøres meget i naturen for at sørge for at der også i fremtiden vil eksistere tigre. Derfor har EAZA (sammenslutningen af europæiske zoologiske haver og akvarier) valgt at støtte tigrene. Målet for medlemmerne af zoo-foreningen er at indsamle 250.000 Euro i hele Europa. De indsamlede midler vil gå til ni tigerprojekter fordelt på fire forskellige lande. Aalborg Zoo samler penge ind til tre russiske projekter, som alle støtter den sibiriske tiger.