Zulu tilbage i Sønderholm

EMNER 24. juni 2003 08:00
SØNDERHOLM: Den ekstraordinære generalforsamling i Sønderholm Antenneforening medførte, at TV 2 Zulu igen er blevet en del af programpakken. Den ekstraordinære generalforsamling betød i øvrigt at DK4, Eurosport og Animalplanet også kommer på programfladen, mens ARD og Super RTL udgår. Det betyder, at Sønderholm Antenneforening fremover kan tilbyde 20 kanaler mod før 18. Antallet af radiokanaler er fortsat 7, og her skete der ingen ændringer på generalforsamlingen. Selvom TV 3 stiger i pris her til sommer, blev det besluttet at beholde kanalen. Endelig blev kontingentet til antenneforeningen fastsat til 1.440 kroner. Sønderholm Antenneforening tilbød også en lille pakke, men da der ikke var tilmeldinger nok hertil, vil den ikke blive oprettet. Men viser det sig senere, at der bliver nok tilmeldinger, vil bestyrelsen se til, at den bliver oprettet hurtigst muligt. jeege
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...