Motionsidræt

Zumba i Klim

- Folk kan få rørt både kroppen og lattermusklerne til zumba-rytmer, når det på fredag går løs med jule-zumba i Thorup-Klim Hallen.

Charlotte Bolivard er certificeret zumba-instruktør. Foto: Martin Damgård

Charlotte Bolivard er certificeret zumba-instruktør. Foto: Martin Damgård

Det fortæller Charlotte Bolivard, der håber på, at zumba-succesen fortsætter ind i næste sæson. På landsplan er interessen jo bestemt ikke blevet mindre, snarer tværtimod. - Men det er jo ikke altid, at vi herude på landet følger, hvad de gør i de større byer, supplerer Charlotte Bolivard. Men hun er bestemt ikke blevet skuffet, da der er rigtig mange, som hver uge danser Zumba i Thorup-Klim Hallen. - Der er dog altid plads til flere - og vi mangler stadig mænd, for dem har vi endnu ikke set noget til, siger Charlotte Bolivard, der selv er kommet i god form ved at dyrke zumba og har tabt sig omkring 25 kilo.