EMNER

Zumbas afløser på vej

Forårsmessen i Arden Hallerne søndag præsenterer opvisning i cross dance

Messekoordinator Vivi Jessen, Savage Corner, præsenterer selv ny tøjmode på podiet. Arkivfoto
Messekoordinator Vivi Jessen, Savage Corner, præsenterer selv ny tøjmode på podiet. Arkivfoto © Michael Bygballe

ARDEN: Zumba er yt - og cross dance snart hot.

Det forudsiger cross dance instruktør Trine Søby Christensen, som søndag eftermiddag sammen med seks zumba-skrappe piger fra Arden giver en hæsblæsende opvisning under forårsmessen i Arden Hallerne.

- Zumba er stadigt sjovt for en del mennesker, men det er også på vej ud, fordi mange udøvere ønsker sig mere effektivitet i den times tid, de er i gang på gulvet, forklarer Trine Søby Christensen.

- Som sådan er tempoet ikke højere, men det er effektiviteten til gengæld, fordi cross dance veksler mellem moduler som opvarmning, dans, konditræning og styrketræning - stadig til den musik, mange kender fra zumba, forklarer hun.

Messekoordinator Vivi Jessen fra Savage Corner glæder sig over, at messerne efter seks års pause vender tilbage til Arden Hallerne.

- Vi har valgt en mere uformel form uden stande for at give messen et afslappet præg, forklarer hun.

To dusin fortrinsvis lokale handlende og virksomheder benyttede sig af Arden Handel & Håndværkerforenings tilbud om at være til stede.

Forårsmessen tilbyder blandt andet psykomotorisk massage af Hanne Beske, stande fra Arden Fællesråd, Venstre og Socialdemokratiet, boliginteriør fra Pure Stil Living i Rold samt - i mangel på en lokal - på børnetøj fra Butik Birit, Hadsund.

Børn herfra deler podiet med Savage Corners egne mannequiner, der viste ny tøjmode for kvinder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden