En stor perle på lille plads

84-årig nyder at pusle og slappe af i minihaven

Drivhuset er ikke større, end at man kan nå det hele fra skydedøren. Det kan ikke rumme en stol til gartneren, men de to tomatplanter giver godt - og der er også blevet plads til en vin, der i år giver vindruer for første gang.

Drivhuset er ikke større, end at man kan nå det hele fra skydedøren. Det kan ikke rumme en stol til gartneren, men de to tomatplanter giver godt - og der er også blevet plads til en vin, der i år giver vindruer for første gang.

Naturperler og spektakulære udsigter er dejlige åndehuller - men man kan også finde et skønt åndehul i en baggård midt i byen, siger Kirsten Libach Pedersen, 84, der dagligt nyder de få kvadratmeter bag huset i Markedsgade midt i Hobro.

Her er der trods den begrænsede plads masser af grønt hjerterum.

- For mig betyder det meget at opleve, hvordan blomster og tomatplanter trives, og at se fuglene muntre sig i det lille fuglebad, siger hun.

De to solsorteunger, der netop er fløjet af reden, følges også med stor interesse.

Der er mange blomster i krukkerne i den lille, hyggelige gårdhave, hvor indehaveren nyder at pusle om planterne, betragte fuglene og dufte til roserne.

Der er mange blomster i krukkerne i den lille, hyggelige gårdhave, hvor indehaveren nyder at pusle om planterne, betragte fuglene og dufte til roserne.

Kirsten Libach Pedersen fortæller, ikke uden stolthed i stemmen, at det lillebitte drivhus foruden to tomatplanter også det seneste par år har rummet en vin, der for første gang i år har druer. Udenfor vokser der salat i blomsterkummerne, så der er rigeligt med grønt til salatskålen hele sommeren, mens frodigheden ikke udelukkende kommer af købeplanter i krukker, men nok så meget af de selvsående lærkesporer, her med små hvide og gule blomster.

- De er så nemme at holde, siger Kirsten Libach Pedersen fornøjet.

Huset har været i familiens eje siden 1882, da hendes oldeforældre købte det. Dengang var der jord til, og bag huset var der hestestald, husholdningskælder og vaskekælder. I dag er der dog kun vaskehuset tilbage.

Selv trådte Kirsten Libach Pedersen også sine barnesko hos bedsteforældrene i huset. Og da hun blev enke for 23 år siden, flyttede hun ind på 1. sal. Der er tre lejligheder i huset, og nu bor hun i stuen med direkte udgang til den lille gårdhave - som de øvrige lejere i huset også kan bruge.

Gårdhaven set lidt fra oven. Huset har været i familiens eje siden 1882, og ejes nu af Kirsten Libach Pedersens datter. Selv er hun lejer i stuelejligheden

Gårdhaven set lidt fra oven. Huset har været i familiens eje siden 1882, og ejes nu af Kirsten Libach Pedersens datter. Selv er hun lejer i stuelejligheden

Selv nyder Kirsten Libach Pedersen sine formiddage og også gerne frokost og eftermiddagskaffe i gården, hvor hun ellers mest opholder sig for at passe planterne.

Der er ofte gæster til kaffe i gårdhaven, og altid i august, når Kirsten Libach Pedersen har fødselsdag. Men ikke i år, hvor hun fylder 85.

- Nej, det bliver holdt ude. For vi bliver 60, smiler hun.

Mit åndehul

Hverdagen er fuld af pligter. Men heldigvis – og sikkert netop derfor – har de fleste af os også et eller flere åndehuller.

Et åndehul kan være et sted, man tager hen for at finde ro: Badebroen ved den stille skovsø, kolonihaven, lysthuset, campingvognen. Men det kan også være den hobby, der giver et værdifuldt afbræk, sovsen, der koges ind til perfektion i køkkenet hele weekenden, den daglige løbetur, den ugentlige udflugt til fiskepladsen med vennerne. Et åndehul kan også være en gruppe af mennesker, som fungerer som et mentalt åndehul: mødregruppen eller sportsklubben.

Har du et åndehul? Tip redaktionen på redaktion@nordjyske.dk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.