Henrik fra Frederikshavn skulle ‘’glemme alt om engelsk‘’ i folkeskolen: Endte som rådgiver for Obama

Det var her, han igen og igen skilte morens køkkenmaskiner ad blot for at samle dem igen, hvor han som 12-årig samlede sin første computer og som 15-årig blev Danmarks - måske - yngste radioamatør.

Interessen for teknologi har altid fuldt ham, men det var også i Frederikshavn, at folkeskolelærerne fortalte ham, at han nok bare skulle glemme alt om det dér med engelsk og tysk.

En ’’middelmådig folkeskoleelev’’ kalder den nu 56-årige robotforsker den yngre udgave af sig selv, men i dag tæller det alenlange cv alligevel professor- og direktøradresser i Stockholm, Atlanta og San Diego, konsulentarbejde for blandt andre Boeing og General Motors, verdens første selvkørende robotstøvsuger og en rådgivertjans i Det Hvide Hus for den daværende præsident Barack Obama.

- For en knægt fra Frederikshavn, der ikke skulle kunne engelsk, synes jeg egentlig, at det er gået udmærket, siger Henrik Christensen.

Et nordjysk perspektiv

Solen skinner langt størstedelen af året i San Diego, fortæller Henrik Christensen med ordene svøbt ind i den dér nordjysk-amerikanske accent, som også cremekongen og nibonitten Ole Henriksen har tillagt sig i Californien. Vejret vender Henrik Christensen ofte tilbage til. Det var mørkt i Stockholm, sne i Stuttgart, hvor han netop har været på seminar, meget varmt i Atlanta, og rigtig dejligt i San Diego, hvor airconditionen på hjemadressen ved hjælp af en lille robotassistent indstiller sig alt efter, hvem der er hjemme (lidt koldere, når han selv er hjemme; når det er konen, lidt varmere).

At det er vejret, der ligger til grund for Henrik Christensens direktørposter i robotforskningscentre i Stockholm, Atlanta og San Diego, er nok en forsimpling. I stedet peger han tilbage på de år i 1980’erne, han havde på Aalborg Universitet, hvor han tog sin uddannelse. Med folkeskolelærernes formaninger i baghovedet droppede han ideen om gymnasiet, tog en uddannelse som teknisk assistent inden han havde sit ’’livs hårdeste år’’ på adgangskurset til Aalborg Universitet.

- I USA er der typisk meget fokus på ’’mig-mig-mig’’. Jeg har haft utrolig stor glæde af tiden på Aalborg Universitet, hvor man hele tiden er nødt til at arbejde i grupper. Som nordjyde er jeg vant til, at det kun er i kraft af samarbejde, man kan bygge succes. Der bringer jeg et andet perspektiv til USA, og amerikanerne kigger på mig og siger: ’’ham der, han har noget andet’’, siger Henrik Christensen.

- En torn i siden på dem

Når Henrik Christensen kigger tilbage på sin karriere, fremhæver han ofte de steder, hvor hans viden har udmøntet sig i konkrete produkter, der har hjulpet andre mennesker. På universitetet regnede han da også med, han hurtigt skulle ud i erhvervslivet, men sådan blev det ikke.

Den mangeårige professor på Aalborg Universitet Erik Granum mente bestemt, at eleven skulle blive og skrive sin ph.d. Sådan blev det, Erik Granum blev Henrik Christensens vejleder, og det samarbejde udviklede sig over årene. Under Erik Granum var Henrik Christensen med til at skubbe Aalborgs Universitets robotforskning frem, hvilket også medførte en del samarbejde på tværs af Europa med større forskningsprojekter og netværk.

- Da vi startede disse EU-projekter fik jeg lov at deltage - ikke som assistent for Erik, men som ligeværdig. Det var utroligt vigtigt, og jeg fik friheden til at udvikle min egen strategi og lede nogle projekter. Det gav mig både et renommé og udviklede også min egen lederstil, siger Henrik Christensen.

Blå bog - Henrik Iskov Christensen

56 år gammel, født i Frederikshavn

Gift med amerikanske Marie, som han bor sammen med i San Diego

Har amerikansk statsborgerskab

Uddannet på Aalborg Universitet, hvor han senere var både projektleder og lektor

Ansat på Kungliga Tekniska Högskolan, Stockholm som direktør for robotforskningscenter (1996-2006)

Dernæst direktør for lignende robotforskningscenter på Georgia Tech, Atlanta (2006-2016)

Siden 2016 professor og direktør for robotforskning ved University of San Diego

Har haft konsulentarbejde ved blandt andre Boeing, General Motors, Toyota, Amazon og Huawei udover anden rådgivning og undervisning

Blev udnævnt som æresdoktor ved Aalborg Universitet i 2014

Henrik Christensen havde efterhånden gjort sig bemærket, og i 1996 ringede telefonen pludselig i Aalborg: Et svensk nummer.

- Nu ringede de pludselig fra Stockholm for at høre, om jeg kunne være interesseret i at blive direktør for et helt nystartet robotforskningscenter. Jeg valgte at gøre det værste, man kan gøre som dansker: Jeg tog til Sverige, siger han.

Det svenske sprog talte han udmærket takket være et tidligere fritidsjob i Frederikshavn, men trods stor succes, skulle det svenske eventyr alligevel have sine udfordringer.

- På relativt kort tid fik vi banket det svenske center op som Europas anden- eller tredjebedste, men selvom jeg var i Sverige i 10 år følte jeg mig aldrig accepteret. Det var som om, det var en torn i siden på dem, at de havde en dansker i front, og hver gang jeg var i tv, blev jeg tekstet. Og så er det jo koldt og nærmest uden dagslys i Sverige, siger Henrik Christensen.

Rådgiver for Obama

Efter ti år i Stockholm, hvor han blandt andet var med til at lave verdens første selvkørende robotstøvsuger sammen med Electrolux, ringede telefonen pludselig igen med et tilbud. I den anden ende af røret var Georgia Tech fra Atlanta med spørgsmålet ’’vil du til USA og lede et robotforskningscenter?’’.

- Det var et godt tilbud. Der er jo 40 grader og ingen sne i Atlanta, griner Henrik Christensen.

Udskiftningen af vejr og arbejdsplads viste sig at være det rigtige valg. Med efterhånden en del års erfaring som leder og direktør i de europæiske robotmiljøer var der dog én ting, der frustrerede Henrik Christensen i den amerikanske varme.

- Jeg havde været vant til, at vi havde en fælles robotstrategi, hvilket der ikke fandtes i USA. Alle, jeg klagede til, forklarede mig, at det var umuligt at lave herovre, men til sidst sagde jeg, at jeg ville gøre forsøget. Lykkedes det, ville vi alle sammen få en stor pose forskningspenge, lykkedes det ikke, skulle jeg nok tage skylden, fortæller Henrik Christensen.

Sådan blev det. Et intenst arbejde endte med, at han skulle fremlægge strategien for den amerikanske kongres i Washington. Endnu en gang ringede telefonen. Manden i røret var fra Det Hvide Hus.

- Han sagde til mig, at det var alle tiders, jeg var i Washington. Jeg var bare det forkerte sted. Hvis jeg virkelig ville noget, skulle jeg komme på besøg i Det Hvide Hus, siger Henrik Christensen.

Sådan endte det altså med, at den nordjyske dreng uden engelskkundskaber pludselig havnede som rådgiver for den daværende amerikanske præsident Barack Obama i to år fra 2009 til 2011. Robotstrategien blev til noget, og sikrer i dag den amerikanske forskning 500 millioner dollars om året.

Den danske entreprenør

Der tegner sig efterhånden et mønster, når man kigger på Henrik Christensens karriere; 10 år i Stockholm og 10 år i Atlanta. I 2016 gik turen til San Diego med samme formål som før.

- Jeg byggede et stærkt center i Stockholm og et center på Georgia Tech, der nu er top-3 i USA. Jeg ser mig selv som en entreprenør, og det har ikke været et spørgsmål om at bygge noget, der kun var min succes, men at opbygge en organisation, der kan fortsætte uden mig. Jeg er den, der fra ingenting starter stærke forskningsmiljøer, giver dem til andre og tager videre, siger han.

Efterhånden som Henrik Christensen fortæller mere og mere, viger den amerikanske accent efterhånden for den nordjyske dialekt, der igen træder frem. Danmark er da heller ikke fjernt for ham, for hver eneste søndag ringer han hjem til moren, ligesom der både er venner, foredrag og udvalgs- og bestyrelsesposter at pleje i det danske.

- Uanset om man er udlandsdansker er der stadig danske værdier, der er vigtige. Jeg har været interesseret i at give noget tilbage til Danmark, hvor jeg har fået min uddannelse og hele mit fundament, og på den måde synes jeg, det er vigtigt, at give noget tilbage til Danmark, siger han.

Robotterne kommer - om vi vil det eller ej

Henrik Christensen har en klar holdning til fremtidens teknologi. Hvis man synes udviklingen, er gået stærkt de sidste par år, må man forberede sig på for alvor at spænde sikkerhedsselen.

- Der er ingen tvivl om, at vi ser en eksponentiel udvikling. Det fortsætter bare endnu hurtigere, siger han.

For ham er det klart, at robotterne snart kommer til at påvirke vores hverdag. Med til den teknologiske udvikling hører nemlig robotter på arbejdspladsen - hvilket for nogle skaber frygt for manglende arbejdspladser.

- Indenfor eksempelvis lastbiltransport, hvor man transporterer fra a til b på motorvej, er der ingen tvivl om, at det vil være automatiseret om fem år. Der er en stor risiko for, at vi får et samfund, hvor der er nogle, der er arbejdsløse, og vi samtidig mangler kvalificeret arbejdskraft andetsteds - der skal vi finde ud af, hvordan vi lukker det hul, siger Henrik Christensen.

Udvikling giver også muligheder

Han peger dog også på, at teknologien medfører job, man ikke tidligere har set.

- Da jeg i sin tid fik min første computer, blev min sekretær noget nervøs. Hvem skulle nu skrive mine breve? Men ny teknologi skaber nogle jobkategorier, som vi ikke kan forestille os. Da jeg gik i skole, var der ingen, der snakkede om webmastere og social media managers. Her er det bare vigtigt, at vi løbende uddanner folk, siger han.

Det stiller til gengæld krav til både medarbejdere, arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner, der skal sikre en livslang uddannelse, der følger teknologiens udvikling.

- Den teknologiske udvikling vil ske, men får vi ikke uddannet os i takt med det, får vi ikke den økonomiske gevinst. Det er teknologiens største udfordring, siger Henrik Christensen.