Pengeinstitutter Plus

Juraprofessor: DABs afvisning af Spar Nord rejser flere ubesvarede spørgsmål

DABs bestyrelse skylder en forklaring, mener eksperter i børsret

DAB - her er det hovedkontoret i Hammershøj - har ingen kommentarer. Arkivfoto

DAB - her er det hovedkontoret i Hammershøj - har ingen kommentarer. Arkivfoto

AALBORG:Danske Andelskassers Banks - DABs - afvisning af Spar Nords købstilbud rejser ubesvarede spørgsmål i forhold til overholdelsen af børs- og selskabslovgivningen, og DABs bestyrelse bør komme med en nærmere forklaring.

Sådan lyder det fra professor dr. jur. Erik Werlauff fra Aalborg Universitet, der er én af landets førende eksperter i selskabs- og kapitalmarkedsforhold.

Spar Nord og DAB

Spar Nord har gennem flere år forsøgt at gennemføre en fusion med/overtagelse af DAB:

Sommeren 2016: Spar Nord sender en føler i retning af DABs bestyrelse med ønske om at diskutere en fusion mellem de to banker. DABs daværende bestyrelsesformand afviser Spar Nord.

August 2018: Spar Nord og DAB holder møde. Spar Nord spørger om DABs holdning til at starte forhandlinger om en fusion.

September 2018: Den aarhusianske storinvestor Henrik Lind sælger en ejerandel på 27 pct. i DAB til Spar Nord. Ifølge Spar Nord er hensigten med aktiekøbet at komme med et købstilbud på alle DABs aktier.

November 2018: Spar Nord køber yderligere aktier i DAB og ejer nu godt 28 pct. af DAB-aktierne.

10. december 2018: Spar Nord og DAB holder møde.

3. januar 2019: De to parter holder endnu et møde.

Februar 2019: Spar Nord har købt yderligere aktier og ejer nu næsten 31 pct. af DAB.

1. marts 2019: Spar Nord meddeler, at banken vil fremsætte et købstilbud på DAB. Købsprisen vil lyde på 7,75 kr. pr. DAB-aktie.

20. marts 2019: Det kommer frem, at Spar Nord under visse betingelser vil lade købsprisen stige til 9 kr.

25. marts 2019: DABs bestyrelse afviser med støtte fra aktionærer, der ejer 45 procent af DAB, at det kommende købstilbud fra Spar Nord vil blive accepteret. DABs bestyrelse gennemfører i samme omgang en rettet aktieemission og opjusterer forventningerne til 2019.

26. marts 2019: Spar Nord trækker sit kommende købstilbud på DAB tilbage.

Han er kritisk overfor den måde, som DABs bestyrelse solgte nye aktier til en udvalgt kreds af investorer (en såkaldt rettet emission, red.) på, samtidig med at bestyrelsen afviste Spar Nords købstilbud på DAB. Her valgte bestyrelsen at holde navnene på dem, som købte aktier under den rettede emission, hemmelig.

Men ifølge Erik Werlauff var hemmeligholdelsen forkert.

- Den rettede emission kommer jo på et temmelig strategisk tidspunkt, hvor der fra anden side er givet bud på selskabets aktier, og en rettet emission har en vis udvanding af selskabskapitalen til følge. Alt dette kalder på en nærmere redegørelse fra DABs bestyrelse, og her er identiteten på dem, der tegner den rettede emission, relevant, siger han.

DABs giftpiller mod Spar Nord

I forbindelse med afvisningen af Spar Nords købstilbud gennemførte DABs bestyrelse en rettet emission - et salg - af 29,1 mio. nye DAB-aktier til en gruppe af ikke-navngivne nye og gamle aktionærer. Dermed blev Spar Nords ejerandel udvandet, det vil sige, at Spar Nords stemmevægt i DAB faldt til 27 pct.

Også i forbindelse med afvisningen meddelte DABs bestyrelse, at aktionærer med en samlet ejerandel i DAB på 45 pct. har lovet ikke at sælge deres aktier i de næste 12 måneder. Når de 12 måneder er gået, har aktionærer med en samlet ejerandel på 42 pct. lovet, at hvis de vil sælge deres DAB-aktier, så har DABs bestyrelse ret til at finde en køber til aktierne.

Markedskursen skal bruges

DABs bestyrelse bør ifølge Erik Werlauff også stå offentligt på mål for den kurs på 8,3, som aktiesalget under den rettede emission er sket til.

En rettet emission skal ske til markedskurs, og Spar Nord havde givet et betinget tilbud om at betale kurs ni for DAB-aktierne.

- Forskellen (mellem de to kurser, red.) nødvendiggør i hvert fald en nærmere redegørelse fra DABs side, mener han.

Bestyrelse bestemmer over aktiesalg

Professor Søren Friis Hansen fra CBS, der er specialist i selskabsret, mener umiddelbart, at DABs fremgangsmåde er ok.

- En rettet emission skal ske til markedskursen, men selskabet må godt inddrage flere faktorer, når den skal fastsættes, siger han.

Aktionærer, der råder over 42 procent af aktiekapitalen i DAB, har givet DABs bestyrelse ret til at finde en køber til deres aktier, hvis de ønsker at sælge.

Lovgivningen indeholder bestemmelser om, at hvis aktionærer i et børsnoteret selskab samarbejder tæt, så kan de blive betragtet som en enkelt aktionær.

I det konkrete tilfælde ville det i givet fald betyde, at de skulle afgive et købstilbud på de øvrige aktionærers aktier i DAB, fordi de forbundne aktionærer i alt råder over 42 procent af aktierne.

Om relationen mellem aktionærerne er så tæt, at de skal betragtes som en enkelt aktionær, beror ifølge Erik Werlauff på en nærmere analyse.

- Hvis der er nærmere aftaler om samarbejde, kan vi være inde i disse regler (om tilbudspligt, red.). Også dette kalder derfor på en nærmere redegørelse fra DAB.

Professor Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet, der er specialist i børsret, konstaterer, at der ingen retspraksis er på dette område.

- Men min vurdering er, at der i dette tilfælde ikke er så tæt et forhold mellem aktionærerne, at det udløser en tilbudspligt over for de øvrige aktionærer, siger han.

Fik aktionærer intern viden?

Samtidig med at DABs bestyrelse afviste Spar Nords købstilbud, opjusterede DAB sine forventninger til basisindtjeningen i 2019.

En sådan opjustering er intern viden, som der ikke må viderebringes og handles på baggrund af, indtil den er gjort tilgængelig for børsmarkedet.

Spørgsmålet er, om de aktionærer, der har deltaget i den rettede emission og/eller i øvrigt deltaget i Operation Afvis Spar Nord, har handlet på baggrund af intern viden.

- Det har jeg ikke noget sikkert svar på, men også dette spørgsmål - hvordan intern viden er håndteret, og om al intern viden nu er offentliggjort - kalder på en redegørelse. Målselskabet (DAB, red.) har kort sagt en hel del at redegøre for, siger Erik Werlauff.

- Det er et godt spørgsmål. Er den interne viden blevet behandlet tilstrækkeligt tilbageholdende, og er den blevet brugt til at få en aftale til at falde på plads? Det er umuligt at vurdere udefra, konstaterer Jesper Lau Hansen.

Spørgsmålstegn ved DABs fremgangsmåde

NORDJYSKE har bedt tre juridiske professorer med speciale i selskabsret og kapitalmarkedsforhold, DABs bestyrelsesformand Anders Hestbech og Finanstilsynet om at tage stilling til en række spørgsmål i forbindelse med DABs afvisning af Spar Nords købstilbud:

Skal aktionærerne i DAB have information om, hvem der har købt aktier i DAB under den rettede emission, som har udvandet deres ejerandel?

Den rettede emission sker til kurs 8,3, hvilket skal være markedskursen. Hvilken rolle spiller Spar Nords betingede kurstilbud på 9 ved fastsættelsen af markedskursen ved den rettede emission?

Aktionærer med en samlet ejerandel på 42 procent i DAB har deponeret retten til at sælge deres aktier hos DAB’s bestyrelse. Betyder dette, at disse aktionærer agerer i fællesskab på en måde, så de skal give de øvrige DAB-aktionærer et købstilbud?

DAB opjusterer sine resultatforventninger, samtidig med at de øvrige elementer i afvisningen af Spar Nord aftales/gennemføres. Er aktionærer i DAB på denne måde kommet i besiddelse af intern viden, og hvordan er dette blevet håndteret?

DAB skriver selv om sin ”Procedure for overtagelsesforsøg: Beredskabsproceduren bør fastsætte, at bestyrelsen afholder sig fra uden generalforsamlingens godkendelse at imødegå et overtagelsesforsøg ved at træffe dispositioner, som reelt afskærer aktionærerne fra at tage stilling til overtagelsesforsøget.” Er DAB’s handlinger overfor Spar Nords købstilbud i overensstemmelse hermed?

Handler imod egen politik

DAB har tilsyneladende handlet imod sin egen erklærede politik, når det handler om håndteringen af et overtagelsesforsøg som Spar Nords.

I sin politik på området skriver DAB, at bestyrelsen ikke vil handle på en måde, så aktionærerne afskæres fra på en generalforsamling at tage stilling til et overtagelsesforsøg. I virkelighedens verden valgte DABs bestyrelse at afvise Spar Nord, uden at en generalforsamling i DAB fik muligheden for at tage stilling til Spar Nords tilbud.

- Jeg synes, at der er fine intentioner på papiret, men at det kniber lidt med at overholde dem i praksis. I hvert fald er en udførlig redegørelse nødvendig. Det er vigtigt at sikre sig, at målselskabets bestyrelse har varetaget målselskabets og dets aktionærers interesser og altså ikke varetaget egne interesser og/eller bestemte aktionærers interesser, siger Erik Werlauff.

DAB har ingen kommentarer

Den redegørelse, som Erik Werlauff efterlyser fra DAB, er ikke på vej.

NORDJYSKE har i hvert fald forgæves forsøgt at få svar på de rejste spørgsmål fra direktør Anders Hestbech fra Købstædernes Forsikring, der er bestyrelsesformand i DAB.

-Mange tak for dine spørgsmål til Anders Hestbech. Jeg må imidlertid meddele dig, at vi ikke har nogen kommentarer til spørgsmålene, skriver kommunikationschef Tine Martlev Pallesen fra DAB i en e-mail.

Finanstilsynet er ansvarligt for, at børsnoterede selskaber overholder reglerne på børsmarkedet. Tilsynet vil ikke kommentere konkrete sager som DABs ageren i forbindelse med Spar Nords købstilbud.

- Finanstilsynet kan ikke kommentere konkret på DAB, svarer Søren Møller Christensen, der er kommunikationschef i tilsynet, i en e-mail.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.