Vindmøllemodstand Plus

Vrede mod kæmpemøller: Sådan får man naboerne med på idéen

Lokalbefolkningen skal have del i gevinsterne, hvis man skal undgå vilde protester, mener AAU-forsker

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

13 vindmøller ved Aggersund får snart selskab af 36 nye kæmpemøller på op til 150 meter. Arkivfoto: Michael Koch

NORDJYLLAND:Stormen raser om de planer, der skal tillade nye og større vindmøller i Nordjylland. Borgerprotester når som regel de høje vindstyrker, som det sker lige nu med projektet for otte nye kæmpemøller ved Stenum i Hjørring Kommune.

Nordjylland får i de kommende år formentlig færre møller, fordi gamle, små møller tages ud af drift. Til gengæld rejses flere af de meget store af slagsen, så der er ikke vejrudsigt til stilhed omkring den grønne vindenergi.

Men det kan godt lade sig gøre at få lokalbefolkningen med på nye møller, vurderer lektor Karl Sperling fra Institut for Planlægning på Aalborg Universet. Han undersøger blandt andet, hvordan nye energiprojekter kan støtte lokal udvikling.

- Det handler om, at folk føler, at der sker en fair fordeling mellem gener og de positive effekter, som en vindmølle har. Det værste er at efterlade beboere i området med alle problemerne med støj, skyggegener og landskabspåvirkning, mens en fremmed projektudvikler trækker alle pengene ud af lokalområdet. Det sker ofte, og det giver protester, siger Karl Sperling.

Han mener, at det er vigtigt, at lokalbefolkningen tidligt involveres.

Borgere demonstrerede i september 2018 mod planer for vindmølleparker i Jammerbugt Kommune. Arkivfoto: Hans Ravn

Borgere demonstrerede i september 2018 mod planer for vindmølleparker i Jammerbugt Kommune. Arkivfoto: Hans Ravn

- Typisk sker det først i høringsfasen under lokalplanlægningen, som er topstyret og følger nogle bestemte kommunale processer. På det tidspunkt har projektudvikleren jo lavet aftaler med lodsejere og bestemt placeringen, så der er ingen dialog med beboere i lokalområdet om, hvad projektet overhovedet skal nytte. Man skal langt tidligere høre borgerne, hvad de har brug for, og hvordan en vindmølle måske kan understøtte en udvikling. Det handler meget om tillid, åbenhed og inddragelse, siger Karl Sperling.

Lokale som medejere

Traditionelt sker lokalt medejerskab ved, at en gruppe borgere går sammen i et vindmøllelav og køber andele i en vindmølle for så løbende at høste et udbytte. Men ikke alle har nødvendigvis råd til at være med eller har ikke den rette adresse i forhold til afstandskrav. En anden model er, at projektudvikleren donerer et stort beløb til bestemte lokale foreninger for at komme igennem med en vindmølleplan. Karl Sperling tror ikke, det holder i længden, da det af mange opfattes som bestikkelse.

- Jeg tror, en mere gennemsigtig og demokratisk model kan være en lokal almennyttig fond, som bliver medejer af vindmøllen, og som bruger overskuddet til at støtte lokale projekter, siger Karl Sperling og henviser til erfaringer fra Hvide Sande og Ærø. I Hvide Sande ejer en erhvervsfond vindmøller på havnen og bruger overskuddet på f.eks. at udvikle havnen.

Karl Sperling ser en udfordring med at få integreret fremtidens store mængder el fra vindmøller i energisystemet, så energien kan bruges mest muligt lokalt og nationalt, i stedet for at vi i perioder må sælge overskudsstrøm billigt eller til ingen penge til England eller Norge. Her ser han lokale ejerskabsmodeller som en del af løsningen.

- Tænk hvis et lokalt fjernvarmeværk opstiller eldrevne varmepumper, som får strøm fra vindmøllen, som også har lokalt medejerskab. Så får borgerne både billig fjernvarme, samtidig med at de tjener penge på vindmøllen, siger Karl Sperling.

Krævende projekter

Martin Risum Bøndergaard er politisk chef i interesseorganisationen Wind Denmark, der omfatter vindmølleindustrien. Han finder det naturligt, at de store vindmølleplaner startes af professionelle projektudviklere, fordi det i dag er meget dyrere, mere ressourcekrævende og økonomisk mere risikabelt at rejse en vindmølle.

- Nye vindmøller bygges ikke længere ved, at to landmænd sætter sig sammen og beslutter at lave et projekt.

Martin Risum Bøndergaard anfører, at et flertal af danskerne er positive over for vindmøller både på land og på havet. Han er åben over for, at processen omkring planlægning af vindmøller kan forbedres, men han har svært ved at se, hvordan man skal inddrage lokalbefolkningen tidligere, end det sker ved langt de fleste projekter.

- En projektudvikler kan jo dårligt offentliggøre sine planer, før han har talt med landmanden, der skal lægge jord til, og med de berørte naboer. Jeg har endnu til gode at høre konkrete forslag på, hvordan lokalbefolkningen kan inddrages tidligere, end det allerede sker, siger Martin Risum Bøndergaard.

Loven kræver, at lokalområdet skal tilbydes mulighed for at købe 20 procent af anparterne i nye vindmøller. Men sjældent har de lokale borgere midler til så store investeringer. Wind Denmark støtter derfor idéen om, at der oprettes lokale fonde i hver kommune, som løbende tilføres en del af indtægten fra vindproduktionen. Fonden kan så økonomisk støtte fælles formål i lokalområdet.

Nordjyder bærer byrde

Nordjylland har en fjerdedel af hele Danmarks kapacitet af landbaserede vindmøller, og dermed bærer regionen en tung del af byrden med at huse de snurrende strømmaskiner. Det ser lektor Karl Sperling fra Aalborg Universitet ikke noget problem i.

Nordjylland har gode vindforhold og derfor også mange vindmøller, Arkivfoto: Michael Koch

Nordjylland har gode vindforhold og derfor også mange vindmøller, Arkivfoto: Michael Koch

- Nordjylland er geografisk et godt område for vindmøller, og jeg mener grundlæggende, at vindmøller skal stå der, hvor der er gode vindforhold, og det kan betale sig. Men det er klart, at møllerne ikke skal placeres, så det går ud over mennesker, så huse taber værdi og landdistrikter affolkes, understreger Karl Sperling.

Han mener ikke, at møllernes antal behøver at være et problem, hvis der er lokalt medejerskab, og lokalsamfundet oplever, at vindmøllerne skaber udvikling. Han henviser til møllerne i Hvide Sande, og også til Thisted kommune, som har rigtig mange møller, men også stor lokal involvering i mølleprojekter.

Wind Denmarks politiske chef, Martin Risum Bøndergaard, hæfter sig ved, at det er kommunalbestyrelsen, der godkender placeringen af møllerne.

- Derfor er samtlige danske vindmøller godkendt af lokaldemokratiet i kommunerne. Selvfølgelig står de fleste vindmøller, hvor der er god vind, og det er altså især i Nordjylland, Vestjylland og Lolland Falster. Det kan de fleste godt se fornuften i. Det er desuden et politisk ønske, at vindmøller rejses i områder, der ikke er så tæt befolket. Heldigvis er der et sammenfald mellem befolkningstæthed, og hvor de gode vindressourcer er, siger Martin Risum Bøndergaard.

Fem små - én stor

I dag snurrer godt 4200 vindmøller i Danmark. Dertil kommer knap 1500 små husstandsvindmøller. Alle Folketingets partier er i energiaftalen fra 2018 enige om, at antallet af vindmøller på land skal halveres frem mod 2030.

Den udvikling er i fuld gang, siger Martin Risum Bøndergaard, fordi ældre møller tages ud af drift. Wind Denmark forventer imidlertid, at halvt så mange landvindmøller i 2030 vil kunne producerer 50 procent mere energi end de 4200 nuværende møller.

Det skyldes de nye møllers vokseværk. Én ny stor vindmølle kan erstatte produktionen fra fem af de gamle.

- Problemet er, at de nye, store møller har en markant påvirkning i lokalområdet. Derfor er det vigtigt med en fornuftig, involverende planlægning og placering. Vi kan jo se, at projekter med de nye store møller skaber langt mere bevågenhed, kraftigere reaktioner og mobilisering af protester i lokalbefolkningen, konstaterer Karl Sperling.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.