Plus

Fejrer sejr med fjendens hoved på stage

Den svage leder er nødt til at udslette mange mennesker - den stærke kan nøjes med få hoveder. På spyd!

Britt Kristensen
Carsten Hjort Lange arbejder som historiker med perioden, hvor Romerriget var præget af borgerkrige. Foto: Laura Guldhammer
Historie 1. januar 2018 16:45

På den fineste talerstol i midten af Roms politiske centrum var det afhuggede hoved af Cicero sat på et spyd. Så kunne både modstandere og tilhængere se, hvad der sker med mænd som ham, der lægger sig ud med magthaverne.

Det varr ikke usædvanligt, at hovederne af de ydre fjender blev sat på stage og udstillet i antikken, men Cicero var en kendt romersk borger, og drabet var begyndelsen på en udrensning af en række indre fjender. En borgerkrig for at få renset ud efter drabet på Cæsar. Ved at hovedet er placeret så synligt, er borgerkrigen også synlig. Britt Kristensen
Tag des Denkmals Wien

Det var nemt nok at markere en sejr, når ydre fjender var besejret, men hvordan kunne man fejre sejren over ens interne modstandere i en borgerkrig - for hæderen vil sejrherren ikke undvære. Det viser sig, at der gemmer sig en række spændende og drabelige historier, som historiker Carsten Hjort Lange fra Aalborg Universitet har beskæftiget sig med i sin disputats.

Carsten Hjort Lange

Britt Kristensen
Trajansøjlen i Rom er 38 m. høj og viser nogle af de makabre måder, de afhuggede hoveder var en del af krig.

Leg med afhugget hoved

I senrepublikken (146-32 f.v.t) styrer 50 familier Romerriget. De sidder på posterne som ypperstepræster, senatorer, konsuler, generaler mv. Cicero var kommet udefra og havde arbejdet sig op gennem systemet. Han var i høj grad åbenmundet og kritiserede magtfulde mænd fra netop den talerstol, hvor hans hoved siden blev spiddet. Se her illustration af, hvordan talerstolen så ud.

Især Marcus Antonius stod for skud, når Ciceros tog sin skarpe retorik i brug. Cicero mente, at Marcus Antonius var ved at udvikle sig til en tyran og opfordrede derfor til borgerkrig.

Britt Kristensen
Relieffer fra Trajansøjlen

Det passede ikke Marcus Antonius, der var godt træt af Ciceros angreb i tide og utide, og da han selv kom til magten sammen med Octavian og Lepidus (triumvier) i 43 f.v.t ville de tre hurtigt få sat en stopper for kritiske røster. Efter at Cæcar var blevet dræbt, var de tre mænds opgave at få genoprettet staten og afslutte borgerkrigen. De slog lister op på byens torv, der proklamerede en række fremtrædende romerske borgere som fredsløse, og dermed fjender af Rom. Her kunne Roms borgere med frygt studere, om de var blevet udstødte.

Cicero var den mest kendte af navnene på listerne, og der var sat en pris på hans hoved. Hovedet (uden krop) blev leveret, men også Ciceros hænder, der havde skrevet de ubehagelige taler. Nogle overleveringer siger, at Marcus Antonius’ hustru Fulvia oven i købet legede med det afhuggede hoved og satte nåle i den forræderiske tunge.

Hovederne på modstandernes ledere var en markant måde at skaffe sig af med sine fjender på, men det var også en måde at finansiere krigen på, for samtidig blev de henrettedes ejendom også konfiskeret.

- Triumviatet, Octavian, Lepidus og Marcus Antonius, var nogle banditter. De gjorde det nødvendige og retfærdiggjorde det bagefter, siger Carsten Hjort Lange om den nok mest komplicerede periode i romertiden, der var fyldt med politiske konflikter og skiftende alliancer. Men selvom man sejrede i et slag i en borgerkrig, ville vinderne gerne hædres, som ved en sejr mod ydre fjender.

Ønskede hæder for borgerkrig

Var man draget i krig mod en udenlandsk fjende og havde dræbt mange (nogle mener over 5000) kunne sejrherren bede om en "triumf" - dvs. en parade med al krigsbyttet, slaver og soldater gennem byen, mens de blev hyldet. Var sejren ikke lige så overbevisende, kunne man hædres med en "ovation" - en lille triumf.

- Da man begyndte at få en række borgerkrige, overførte man æresbevisninger og ritualer fra triumftoget til at markere afslutningen på borgerkrig også. Det var muligt at fejre en sejr over sine landsmænd i en borgerkrig, uden at skabe grundlaget for flere optøjer, hvis sejren blev præsenteret på den rette måde: Ved fejre afslutningen af en borgerkrig - ikke at man har udslettet modstanderen. Det normaliserede borgerkrigen mere, forklarer Carsten Hjort Lange. Britt Kristensen
Carsten Hjort Lange Foto: Laura Guldhammer

Og som i moderne krige er efterspillet lige så vigtigt, så sejrherrerne fremstår som legitime. - Vinderne i de mange borgerkrige forsøger at få et eftermæle, der siger, at det var den anden, der begyndte. Gennem det første århundrede blev sejrherrerne bedre og bedre til at finde på udskydninger for, hvorfor det var legitimt at slå andre borgere fra Rom ihjel.

En af måderne var at kalde dem ved nye navne.

- Med det samme en romer blev betegnet hostis, altså fjender af staten, var man ikke længere romersk borger, og kunne derfor slås ihjel uden konsekvenser. Når folk, der tilhører samme stamme skal dø, skal man vise, at de ikke rigtig er en del af vores gruppe. Kun hvis det narrativ fungerer, kan man få soldater til at slå deres tidligere kammerater ihjel, forklarer Carsten Hjort Lange. Flere gange forsøgte man også at koble en romer med en udenlandsk fjende, så retfærdiggørelsen blev endnu mere synlig. Men det var ikke altid det fungerede:

Marcus Antonius og Octavian, der jo havde været allierede, var blevet så rygende uenige, at det var ved at ende med et slag, men soldaterne nægtede at slås mod deres tidligere kammerater på slagmarken, så de to stridende herrer var tvunget til at løse deres konflikt på anden vis.

De blev enige om, at de i stedet kunne vende tilbage til Rom og fejre, at de ikke havde kæmpet og fik en overtion for det. Helt uhørt, da det jo netop er en måde at hædre en sejr i kamp.

Britt Kristensen
Carsten Hjort Lange bruger meget den romerske senator og historiker, Cassius Dio i sin forskning. Foto: Laura Guldhammer

Selektive drab

Afhuggede hoveder under borgerkrig spredte frygt, og ved at slå hårdt ned på enkelte markante modstandere som Cicero, sparede triumvirerne måske mange liv, mener Carsten Hjort Lange.

- En stærk magthaver kan nøjes med selektiv vold frem for en vilkårlig, overdreven voldsudøvelse, som de mindre stærke ledere kunne ty til. Ved at slå lederne ihjel og ikke alle, viser man mildhed i sejren.

En af de, der ikke viste mildhed i sejren, var generalen Sulla. Efter at have vundet en kamp i en borgerkrig straffede han sine fjender ved at slå alle ihjel. Det var dårlig stil og sværtede hans eftermæle til.

Britt Kristensen
Carsten Hjort Lange Foto: Laura Guldhammer

Hoved gennem flere lande

Når romerne fejrede sejre over ydre fjender brugte de gerne triumftog og grusomme markeringer.

- Romerne var ikke bange for at vise vold. Da Maxentius blev besejret af Konstantin den Store 300 år senere, blev hans hoved hugget af og først sendt i procession gennem Rom og siden på tur gennem Nordafrika for at lægge en dæmper deres modstand, illustrerer Carsten Hjort Lange. Fjendernes hoveder blev også ofte udstillet på stage på Rostaen, talerstolen.

Britt Kristensen
Relieffer fra Trajansøjlen
- Var der et andet syn på værdien af menneskeliv dengang?

- Man kan sige, at døde var mere synlige i romernes hverdag. Kriminelle blev slået ihjel og vist frem på trappen til Kapitol. Nogle kilder klager over volden, men det er kun når romere slår romere ihjel. Der var færre kilder, der brokkede sig over volden mod romernes fjender, siger Carsten Hjort Lange.

Britt Kristensen
Hoveder på stage under den franske revolution

Romerne er dog ikke de eneste, der har brugt de afhuggede hoveder til at skabe frygt, markere magt og sejr. De afhuggede hoveder under den franske revolution var også en tydelig manifestation og når ISIS i dag hugger hovedet af vestlige gidsler, vækker det afsky, vrede og angst. Nogle gange måske mere, end når mange flere dør ved et selvmordsangreb i et fjernt land. Men selvom man kan se elementer i historien der tilsyneladende gentager sig, så vil Carsten Hjort Lange ikke bruge sin forskning på at tolke på nutidige konflikter

- Historien gentager sig ikke, men vi kan bruge nogle af de moderne teorier om borgerkrig til at forstå historien.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Historie

Henter artikler...

Vi anbefaler

Henter artikler...

Nye artikler

Henter artikler...