Takeaway‑anmeldelser

Fem stjerner: Derfor skal du køre til Nørresundby efter din pizza

For nogen er det måske svært at forestille sig, at der i et trafikeret kryds i Nørresundby ligger en sand perle af et pizzeria, men når man først sætter tænderne i maden, er man ikke i tvivl.

Det var en grove høvl, der blev brugt til at høvle parmesanosten, så det var nogle solide skiver, der prydede pizzaen. Foto: Jacob Andersen

Det var en grove høvl, der blev brugt til at høvle parmesanosten, så det var nogle solide skiver, der prydede pizzaen. Foto: Jacob Andersen

Udefra ligner det ikke et sted, der byder på en femstjernet madoplevelse. Med beliggenhed i et trafikeret kryds i Lindholm i Nørresundby er der langt til instagram-venlige fotomuligheder. Med mindre man selvfølgelig fokuserer ene og alene på maden - mere om det senere.

Pizzeria da Marino ligner et helt almindeligt pizzeria. Smurt ind i italienske flag og med et navn, som lyder fint, men som ikke helt passer til beliggenheden. For selv om der ikke er langt til fjorden fra krydset mellem Lindholmsvej og Forbindelsesvejen, er der alligevel mere end et ejendomsmægler-stenkast til vandet.

Indenfor er der også skruet op for de italienske indtryk. Store tønder med rødvinsflasker står på hver sin side af disken, som er prydet med matteret glas med Super Mario-lignende pizzabagere.

Det ligner ikke en femstjernet madoplevelse, men lad dig ikke snyde af det ydre. Foto: Jacob Andersen

Det ligner ikke en femstjernet madoplevelse, men lad dig ikke snyde af det ydre. Foto: Jacob Andersen

Pizzeria da Marino

Ligger på Viaduktvej 2 i Nørresundby

Åbningstider

Lørdag, søndag, mandag og tirsdag: 16:00-21:00

Onsdag, torsdag og fredag: 11:00-14:00 og 16:30-21:00

Jeg har bestilt min mad hjemmefra. En pizza nr.14 med tomat, ost, parmaskinke, rucolasalat, høvlet parmesanost og oregano og en pastaret nr. 34 med fyldte pastaringe med parmaskinke og champignon i tomat-flødesovs med hvidløg.

To retter, som jeg har planlagt at dele med min medspiser.

Maden er bestilt til klokken 18.00 og da jeg ankommer klokken 18.05, er det hele på vej ud af ovnen og op ad gryden. Rygende varmt og næsten klar til tiden. Også det virker typisk italiensk.

Jeg tager derfra et kvarters tid senere med pastaen i den ene hånd og pizzabakken i den anden. 10 minutter senere sætter jeg maden på spisebordet derhjemme og åbner for herlighederne.

Det første der rammer os er duften. Vi starter med pastaretten og det dufter himmelsk.

Tomat-flødesovsen er cremet, og det føles som om, det smelter på tungen, når man får pastaen i munden. Men der er bid i pastaen, og parmaskinken indeni er salt og røget og spiller vildt godt sammen med både pasta og sovs.

Det smager fantastisk, og uden at nå at tale ret meget om maden, får vi spist os gennem pastaretten og brugt brødet, der følger med, til at skrabe det sidste sovs ud af foliebakken.

En pastaret og en pizza var rigeligt til to personer. Foto: Jacob Andersen

En pastaret og en pizza var rigeligt til to personer. Foto: Jacob Andersen

Vi kaster os straks over pizzaen, som har fået lov til at stå og vente i bakken. Her er synsindtrykket også værd at nævne. Det er en flot pizza. Der står, at parmesanosten er høvlet, og det ser ud til, at det er med den store klinge.

Det er nogle solide stykker ost, der pryder pizzaen, som knaser da jeg skærer den op i håndterbare stykker.

Parmaskinken ligger som et tyndt lag over hele pizzaen og rucolasalat og parmesanost er spredt, så man får lidt med i hver en bid.

Bunden er sprød, og selv om pizzaen har fået lov at stå i bakken, imens vi har fortæret pastaretten er der ikke en dråbe fedt i bunden.

Se selv - der var ikke en dråbe fedt under pizzaen. Foto: Jacob Andersen

Se selv - der var ikke en dråbe fedt under pizzaen. Foto: Jacob Andersen

Det er svært at sætte en finger på maden fra Pizzeria da Marino. Det hele smager af, at køkkenet har gjort sig umage. Råvarerne smager ikke som de billigst tilgængelige, og tilberedningen er knivskarp.

Pastaen var lækker, cremet og fuld og smag og pizzaen var sprød, smagfuld og med så tygge skiver parmesanost, at man næsten (NÆSTEN!) skulle skamme sig.

Det er mad, som du sagtens kan smide i en skål og med stolthed tage æren for at have kreeret, hvis du får gæster. Det er mad, som er mange gange bedre end du får på et almindeligt pizzeria, og så er prisen lige så flot som maden.

Begge retter fik jeg for den lette sum af 150 kroner, og jeg har derfor lyst til at sende seks sodavand efter Pizzeria da Marino, for alt det essentielle var i orden. Men der er ét hår i suppen, som gør, at jeg ender på en stor femmer - ventetiden.

Jeg bestilte maden til afhentning klokken 18, og selv om jeg kom fem minutter senere, endte jeg alligevel med at måtte vente et kvarter, før jeg kunne komme derfra. Havde pizzeriaet være stuvende fuldt, kunne jeg godt leve med ventetiden, men jeg var den eneste gæst, da jeg trådte ind.

Men det ændrer ikke på. at Pizzeria da Marino bliver det sted, jeg henter pizzaer fra i den nærmeste fremtid.

Om anmelderen: Jacob Andersen

30 år gammel. Født og opvokset i Nørresundby og nybagt far.

Stor fan af ærlig mad, som ikke forsøger, at være mere end det er - og især af mad, der er så fedtet, at man skammer sig lidt, efter at have spist det.

Er ikke for fin til en kødrulle eller to cheeseburgere fra McDonald's- men sætter også gerne tænderne i take-away i den dyre ende. Hver ting til sin tid.

Brugeranmeldelser


Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.