Den afviste: Stalkeren er, som titlen indikerer, blevet afvist. Det kan være en partner, kæreste, date, ven, nabo, bekendt eller lignende. Vedkommende kan ikke slippe håbet om en genforening og har svært ved at acceptere en afvisning. Anses for at være største og potentielt mest voldelige.
Den intimitetssøgende: Stalkeren forsøger at nå intim kontakt med et bestemt menneske. Det kan typisk være en berømthed, som vedkommende forsøger at nå via kærlighedserklæringer per gaver, post og så videre. Hvis denne stalker bliver voldelig, er det oftest mod en tredjepart, der prøver at lægge sig i mellem stalkeren og ofret.
Den inkompetente: Denne type stalker er ofte normalt fungerende, men har ringe sociale kompetencer, er selvcentreret og har et intenst behov for andre menneskers opmærksomhed. Stalkeren er meget direkte og konfronterende og føler sig berettiget til at være i forhold med den udvalgte person, som dog kan skifte lynhurtigt.
Den hævngerrige: Vedkommende er blevet krænket eller fornærmet og forfølger derfor sit offer for at hævne og retfærdiggøre dette. Denne type stalker drives af et behov for at skabe frygt og spolere offerets liv. Den hævngerrige er oftest også den mest voldelige, men juridiske sanktioner kan få denne type stalker til at trække sig.
Den psykopatiske: Her er en tale om en relativ sjælden gruppe, der udelukkende består af mænd. Denne type er psykopatisk, aggressiv, dramatisk og koldblodig. Stalkeren søger at opnå seksuel tilfredsstillelse og kontrol gennem telefonopkald, forfølgelse og overvågning. Stalkingen kan eskalere i seksuelle overfald, men i modsætning til den hævngerrige stalker, har den psykopatiske ingen intentioner om at skræmme eller advare før et eventuelt overfald.