Vin Plus

Italiensk vin som fritidsinteresse

Lene og Kim Quist har tabt deres hjerter til Italien, og der er kun varer fra landet i den lille butik på Klostermarken i Aalborg, der mest kun har åbent om lørdagen

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rosa del Castagno. Foto: Jørgen la Cour-Harbo

Gamle minder stod ud af glasset. Soave var blandt de første vine, jeg drak for et halvt århundrede siden. Det var dengang, vin bare var vin, uden vi lagde så meget mærke til, hvad der stod på etiketten, men specielt den hvide Soave kan jeg huske.

Mange flasker er blevet tømt siden, og tiden har bestemt ikke været med distriktet hele vejen. Det er producenternes egen skyld. Man kan ikke leve hverken af eller på fordums succes, og nogle forsøgte at score kasser ved at flytte produktionen fra det klassiske bakkede område tæt på byen Soave ud på de flade områder tæt ved motorvejen, der drøner trafikken til og fra Venedig længere mod øst. Kvaliteten – og dermed interessen raslede ned.

Det er næsten symbolsk, at her kører man stærkt uden at nyde omgivelserne. Kapacitet er det vigtigste.

Soave Classico 2017


Heldigvis har nogen gjort deres til at vende den udvikling, og jeg har Soave Classico 2017 fra GINI i mit glas – vin uden dikkedarer. Hele produktionen er sket på ståltanke, så frugten og syren står præcis og elegant suppleret med fylde fra specielt garganega-druen. Der er lidt æbler og tropisk frugt i smagen.

Den koster 139 kr. hos Quist Wine, Klostermarken 1 i Aalborg. Alkoholprocenten er 12,5, og det er jo perfekt til den type vin.

La Frosca


Storesøsteren hedder La Frosca. Det er også en Soave Classico, men her har 20 pct. af vinen lagret på brugte træfade. Det har den ikke fået træsmag af, men den er blevet fyldigere. Der er 20-30 procent mere af det hele, og det er der kommet en meget flot frokostvin ud af. Den forstærkning må man betale en 50’er mere for, og det er helt rimeligt. Det er lige knap nok tilstrækkeligt til én stjerne mere, men det var tæt på.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Frosca. Foto: Jørgen la Cour-Harbo

La Frosca. Foto: Jørgen la Cour-Harbo

Kun italienske vine i butikken

I den lille butik på hjørnet af Borgmestervænget og Klostermarken er der kun italienske vine. Lene og Kim Quist har for år tilbage tabt deres hjerter til Italien og har fokuseret deres indkøb dér.

Vin, olivenolie og andre gode sager fra Italien står på hylderne, så det er helt klassisk for en butik, der drives som en fritidsinteresse med åbningstider om lørdagen og ellers efter aftale.

Blandt de gode ting er lambrusco, ikke det lyserøde saftevand med brus, der har skabt nogle producenter formuer gennem eksport til bl.a. USA, men den klassiske tørre, røde.

Venturini Baldini Marchese Manodori


Nye smagere skal lige vænne sig til den kontante afregning i intens smag og en præcis, tør afslutning, hvor tanninerne kan mærkes. Venturini Baldini Marchese Manodori er én af dem. Prisen er 139 kr., og det er vel mindst dobbelt så meget, som de billige lambrusco’er kan købe til, men det er også en helt anden vin.

Prisen er 139 kr., 12 pct. alkohol.

Rosa del Castagno


Det er alt sammen sommervin med lave alkoholprocenter. Det er Rosa del Castagno også: 12 procent. Rosé af den fine slags med dejlig frugtsødme og helt tør. Den er lavet på syrah-druen i Toscana af Fabrizio Dionisio, som kun producerer meget små partier af den naturlige årsag, at ejendommen ikke er ret stor.

Det er generelt for Quist Wine, at producenterne er familievirksomheder, som ikke ret mange andre importører interesserer sig for, fordi mængderne er begrænsede. Det giver et personligt forhold, og det er ikke uvigtigt for Lene og Kim Quist.

Prisen er 139 kr., 12 pct. alkohol.

Artiklen fortsætter efter billedet

Rosa del Castagno. Foto: Jørgen la Cour-Harbo

Rosa del Castagno. Foto: Jørgen la Cour-Harbo

Chianti Classico Riserva 2015


Der er også helt klassisk toscansk vin i sortimentet. Blandt de bedste er dem, der er lavet på 100 pct. sangiovese. Den slags lykkes kun, når producenten er god, for druen kan være noget tvær at arbejde med. Garvesyrerne stikker ud alle steder, hvis man ikke passer sine marker godt nok og høster på det rigtige tidspunkt.

Caparsino fortjener ros for sin Chianti Classico Riserva 2015. Den er tappet ufiltreret på flaske, så om et år eller to begynder der at være bundfald i flasken, men det gør ikke noget, bare vinen bliver dekanteret. Det skal den allerede nu for at blive iltet og åbne sig. Det er tætpakket, koncentreret chianti. Fin frugt, brombær og kaffenoter i smagen og et tørt bid til sidst. Den kan udvikle sig positivt i mange år og vil med tiden vise mange flere nuancer.

229 kr., 14 pct. alkohol.

Montefalco Sagrantino


Og så var der en Montefalco Sagrantino fra Cantina Bartolini 2008. Man kunne tro, at den har udviklet sig til en gammel vin, men sådan er det ikke. Den er først ved at blive klar til at drikke nu. Sagrantino-druen er endnu mere tanninrig end sangiovese, og det har gjort den uinteressant for de fleste, men i de senere år har en flok producenter i den lille appellation i det centrale højland givet den al den opmærksomhed, der skal til for at gøre den stor.

Flot vin, hvor alderen viser sig i den afrundede garvesyre og smagen af blommer – men der er stadig frugt i baggrunden.

13,5 pct. alkohol, 259 kr.

Det er sjovt at gå på opdagelse sådan en lørdag formiddag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.