Jeg er også dansk - sgu

Jeg befinder mig på ukendt territorium for en dansker med dansk baggrund og kultur. Døren går op og to kvinder med tørklæder og store smil på byder mig ind. Jeg rækker hånden frem og siger goddag. Håndtrykket gengældes med et godt klem. Pyh. Det går op for mig, at det måske ikke er en selvfølge at få et håndtryk. At min hånd måske må hænge i luften og forlegenhed råde i rummet. Nogle muslimske kvinder giver ikke mænd hånden. Men ikke Amina Elmi og Fawsiyo Abdullahi Muhamed. Jeg føler mig straks velkommen og kommer i min lettelse lidt for langt ind i rummet og bliver henkastet rømmet på plads. Skoene. Jeg glemte et øjeblik min egen opdragelse. Stadig et smil, og jeg er med. Opdragelse og religion går her hånd i hånd. Gulvet er helligt.