Film Plus

Påskens uhyggeligste film? Masser af gys - og knap så meget andet

Uhyggen er bestemt til stede i ''The Curse of La Llorona'', men ''hvad'' og ''hvorfor'' får vi aldrig svar på

Film: ''The Curse of La Llorona''

’’The Curse of La Llorona’’ er uhyggelig. Den er faktisk rigtig hyggelig, og det er den nogenlunde fra start til slut.

Det var faktisk så galt, at jeg undervejs må ty til snydetricket - at kigge væk, men lydsidens vekslen mellem kvælende stilhed og flænsende riv i højtalerne kan faktisk også skræmme alene, og så nyttede det ikke noget at sidde og kigge ned gulvet.

Så langt så godt - eller hvad? Gyserfilmens vigtigste opgave er vel næsten det, at skræmme, overraske og få hjertet til at sidde i halsen?

For nogle er det helt sikkert kun dét, det handler om, men hvis en gyserfilm virkelig skal tage kegler og trække stjerner i anmeldelsen, skal der være noget mere end bare en lang række gys.

Der må gerne være en hvis form for fremdrift; en opbygning mod et endeligt klimaks, nogle karakterer, der bliver bygget op og måske senere nedbrudt.

Der halter ’’The Curse of La Llorona’’.

Fader Perez (Tony Amendola) har en lille rolle i filmen, men rollen er den samme som han spillede i Annabelle (2014). Derved bindes ''The Curse of La Llorona'' ind i hele universet omkring ''The Conjuring''-serien. Her er han sammen med Anna (Linda Cardellini).

Fader Perez (Tony Amendola) har en lille rolle i filmen, men rollen er den samme som han spillede i Annabelle (2014). Derved bindes ''The Curse of La Llorona'' ind i hele universet omkring ''The Conjuring''-serien. Her er han sammen med Anna (Linda Cardellini).

Historien bygger på den mexicanske myte om La Llorona: I et raserianfald valgte en kvinde at drukne sine børn, da hun fandt deres far - og sin mand - i armene på en yngre kvinde.

Først da børnene var døde, gik det op for hende, hvad hun havde gjort, og hun kastede sig i selvsamme flod, som hun havde druknet børnene i.

Siden da har hun været fanget et sted mellem liv i dø, mens hun jagtede børn, der kunne erstatte dem, hun druknede.

Det er flere hundrede år siden, og i 1973, hvor filmen foregår, er myten blot en god historie, der skal få børnene til at opføre sig ordentligt og huske dem på at komme hjem, når mørket falder på.

Lige indtil socialrådgiveren Anna (Linda Cardellini) stifter bekendtskab med en underlig sag, der ender med to druknede drenge og en rædselsslagen mor, der bliver ved med at snakke om denne mystiske La Llorona.

Samantha (Jaynee-Lynne Kinchen) og Chris (Roman Christou) støder hurtigt ind i La Llorona - og hun er altså ikke udpræget godt selskab.

Samantha (Jaynee-Lynne Kinchen) og Chris (Roman Christou) støder hurtigt ind i La Llorona - og hun er altså ikke udpræget godt selskab.

For den ikke-troende Anna bliver det hurtigt henkastet som en gang vrøvl, men snart er både hun og hendes to børn, Samantha (Jaynee-Lynne Kinchen) og Chris (Roman Christou), jagtet af den - for at sige det mildt - superskumle La Llorona (Marisol Ramirez).

På en eller anden måde får instruktør Michael Chaves det ovenstående til at fylde den første time - to tredjedele - af filmen, på trods af, at vi ret hurtigt får tegnet linjerne op.

La Llorona er med helt fra starten, og der er ikke noget med at gemme hende væk til en pludselig afsløring.

Samantha og Chris stifter også hurtigt bekendtskab med hende, og det går også snart op for Linda, at de har fået besøg af en ubuden gæst, man ikke lige inviterer på kaffe.

Der bliver tid til et par halvkvalte forsøg på nogle sidehistorier, men størstedelen af de første 60 minutter bliver egentlig blot brugt på det ene gys efter det andet - oftest i jump scare-kategorien, men meget klogere på noget som helst bliver vi ikke. Men bange, det bliver man.

Hvorfor er det for eksempel, at vores kære genfærd ikke bare får druknet de børn ved første og bedste mulighed, i stedet for over flere dage at hjemsøge familien? Hvorfor gør mor Anna ikke noget, da hun flere gange selv står ansigt til ansigt med genfærdet?

Raymond Cruz spiller den tidligere præst Rafael, der ender med at hjælpe familien i kampen mod La Llorona. Han dukker pludselig op i filmens sidste tredjedel, og da er det for sent at få noget forhold til rollen, som han i øvrigt spiller med lige så meget charme og mimik som et stykke træ.

Raymond Cruz spiller den tidligere præst Rafael, der ender med at hjælpe familien i kampen mod La Llorona. Han dukker pludselig op i filmens sidste tredjedel, og da er det for sent at få noget forhold til rollen, som han i øvrigt spiller med lige så meget charme og mimik som et stykke træ.

Udover det naturligvis giver en længere film.

Jeg savner en lidt tydeligere forklaring på, hvorfor alting er, som det er, for den mexicanske folklore er spændende, men det hele kommer til at virke som en billig undskyldning for en times gys.

Ser man bort fra den manglende kontekst, så er gysene dog gode, og det skal nok få en hel del til at hoppe i biografsæderne.

Linda Cardellini er ganske troværdig og velspillende, og børnene (Jaynee-Lynne Kinchen og Roman Christou) er også godt med.

Marisol Ramirez er uigenkendelig som La Llorona, men ret beset kunne man jo nok have sparet en skuespiller væk her, og erstattet hende med et kosteskaft, for der er ikke meget dybde eller mimik gemt i den karakter, der slæber sig gennem filmen med et udtryksløst ansigt.

La Llorona - karakteren - bliver kun uhyggeligt i kraft af klipningen og det fornuftige lydarbejde, der ligger bag.

Det er nok i virkeligheden her, at ’’The Curse of La Llorona’’ og instruktør Michael Chaves rammer rigtigt.

For La Llorona er meget godt med, når det kommer til at det tekniske, men det gør også, at det er gysene - og ikke historien - der ender med at sidde i kroppen.

Og gysene glemmer man altså hurtigere, når man ikke har nogen historie at hænge dem op på.

Filmen står faktisk stærkest de første 20 minutter, sidenhen falder den hen til bare at blive gys-på-gys uden kontekst, og det gør også, at den sidste halve time - hvor plottet faktisk skrider frem - bliver en halvflad fornemmelse, samtidig med, at film, instruktør og skuespillere pludselig får meget travlt med at nå i mål inden rulleteksterne.

Gode gys er der nok af, men meget mere er der ikke at komme efter.

”The Curse of La Llorona”

USA, 2019

Instruktør: Michael Chaves

1 time og 33 minutter

Premiere 17/4.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.