Kræftramt studerende fik frataget SU og kontanthjælp: Nu skal landets retshjælp ses efter

Retshjælpen skal ses efter, så rettigheder er lige for alle

Tidligere retspræsident i Aalborg, Christian Lundblad (th.) mener, at systemet til retshjælp er svært af forstå for mange mennesker. Han så gerne mere digital rådgivning.Her ses han sammen med vagtmester Jesper Christoffersen med nyt videoudstyr i 2014. Arkivfoto: Michael Bygballe

Tidligere retspræsident i Aalborg, Christian Lundblad (th.) mener, at systemet til retshjælp er svært af forstå for mange mennesker. Han så gerne mere digital rådgivning.Her ses han sammen med vagtmester Jesper Christoffersen med nyt videoudstyr i 2014. Arkivfoto: Michael Bygballe

KØBENHAVN:Da en studerende for få år siden blev ramt af kræft, begyndte en social nedtur. SU forsvandt og siden også kontanthjælp, da hun ikke var parat til uddannelse eller aktivering. Kommunen krævede at få de penge, som familien gav til hendes husleje. Naboerne hjalp med mad, mens den 24-årige forsøgte at komme sig efter operationerne. Situationen vendte først, da et retshjælpskontor hjalp med at klage til Ankestyrelsen, så de berettigede ydelser blev betalt med tilbagevirkende kraft.

Eksemplet er fra en rapport, som nu danner en stor del af baggrunden for, at hele modellen for retshjælp i Danmark bliver set efter af et udvalg under Justitsministeriet. Rapporten er skrevet af Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i tænketanken Justitia.

- Der er stor social slagside i den måde, vores danske retshjælpsmodel fungerer på, så den ressourcesvage del af befolkningen ikke får samme mulighed for at gøre deres ret gældende som den øvrige del af befolkningen, siger hun.

Retshjælpskontorer ligger ofte i de store byer. For at give borgere uden for byerne mulighed for at få hjælp skal det være muligt at komme med den første rådgivning på telefon eller digitalt, foreslår Birgitte Arent Eiriksson. Hun peger også på spredning af rådgivningskontorer.

I hendes rapport fra 2017 fortæller en rådgiver fra Gellerup ved Aarhus, hvordan retshjælpen ikke nødvendigvis giver klienterne medhold.

- Vi screener. Vi klager ikke for at klage. Vi rådgiver borgerne om, at de ikke har en sag, for eksempel i familiesammenføringssager, når det er tydeligt, at afgørelsen er korrekt, og der ikke er noget at komme efter, fortæller en rådgiver.

Alle ønsker forenkling

Ifølge Christian Lundblad, tidligere mangeårig byretspræsident ved retten i Aalborg, er der fra alle sider et ønske om forenkling af retshjælpen.

- Systemet er svært at forstå for almindelige mennesker, siger han og peger på blanketten, der skal udfyldes, godkendes og stemples. - Det er særligt svært for psykisk syge eller folk, der ikke helt mestrer det danske sprog, siger Lundblad, der i dag er retspræsident ved retten på Frederiksberg.

Han så gerne, at det digitalt blev gjort nemmere at søge retshjælp, ikke mindst for folk, der bor langt fra et kontor, hvor retshjælpen med kort åbningstid. En døgnvagt med Skype-forbindelse kunne i hans øjne være en mulighed, så problemer bliver hurtigt afklaret.

- Der er brug for en demokratisering, siger retspræsidenten.

Fri proces

Det kommende udvalg under Justitsministeriet skal se på både retshjælp, retshjælpsforsikring og fri proces, som kan bevilges til en hel retssag til den, der ellers ikke ville kunne klare det økonomisk. Ifølge Venstres retsordfører, advokat Preben Bang Henriksen, kan et ægtepar, der tilsammen tjener over 418.000 kroner, ikke få fri proces, med mindre sagen vurderes som meget principiel.

- Til gengæld gives der fri proces i indviklede sager, der vurderes som principielle - eksempelvis til bankdirektører og bestyrelsesmedlemmer, påpeger Preben Bang Henriksen.

Det kommende udvalg, som skal efterse systemet, skal også finde ud af, hvorfor udgifterne til området stiger. Arbejdet i udvalget skal være færdigt inden sommeren 2021, altså om cirka to år.

Udvalget skal ledes af en dommer og have repræsentanter fra Finansministeriet, Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen, Civilstyrelsen, Dommerforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Forbrugerrådet Tænk, foruden en universitetslærer med særlig viden på området. Tænketanken Justitia skal sidde i en følgegruppe, som kan kommentere arbejdet i udvalget.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.