Plus

Nikolaj er soldat i Estland: - Jeg har set frem til at komme afsted

Nikolaj fra Aalborg er en af de 200 danske soldater, som er på NATO-mission i Estland. Hans opgave er at passe på sine kammerater, hvis de kommer til skade

Heidi Majgaard B. Pedersen
Selv om det er øvelser, som soldaterne er ude på i Estland, kan de stadigvæk godt komme til skade og ambulancegruppen har en reel funktion. Men skulle der være en øvelse, hvor der ikke er nogen som kommer til skade, så bliver folk taget ud af øvelsen, således at ambulancegruppen også vedligeholder deres træning. Foto: Søren Bjørndal
Arbejdsliv 1. maj 2018 22:14 - Opdateret 2. maj 2018 06:54

Når soldaterne fra panserinfanteriet og deres pansrede mandskabsvogne bevæger sig stille længere frem mod frontlinjen i det estiske landskab, er hjælpen altid nær.

Lige bag ved dem ligger Nikolaj klar til at træde til, hvis de får brug for ham. Han er gruppefører for den ambulancegruppe, som skal hente sårede soldater og bringe dem til en forbinderplads.

Nikolaj er 27 år og kommer fra Aalborg. Han har været i det danske forsvar de sidste fem år og er nu sergent.

Han er en af de 30 soldater fra Aalborg Kaserner, der i januar rejste til Estland sammen med 170 soldater fra andre danske kaserner, som et svar på Ruslands øgede internationale aggressivitet. NORDJYSKE har fanget Nikolaj på en telefon på den estiske base.

- Jeg har set frem til at komme af sted. Det er rart endelig at komme ud på opgave og træne det, vi har lært hjemme på kasernen, siger Nikolaj om sin første udsendelse. Han gik på sergentskole, da det sidste hold af danske soldater blev sendt til Afghanistan i 2014.

I Estland er der bygget en helt ny base, hvor soldaterne opholder sig. Danskerne bor i en bygning for sig selv, og i nogle af de andre bygninger bor der lige nu estiske og de britiske soldater.

Klimaet har været en udfordring

Nikolaj og de andre udsendte skal altid være klar til at rykke ud. De skal konstant være i topform.

Det er deres tilstedeværelse, som er den egentlige opgave. Derfor er det hele ikke en rigtig frontlinje, som de nærmer sig, men den er en del af en militær øvelse, hvor de træner i at være i kamp.

Heidi Majgaard B. Pedersen
Nikolaj er 27 år og fra Aalborg. Han har været i det danske forsvar i de seneste fem år og er nu sergent. Han er gruppe­leder for den danske ambu­lancegruppe, som er sendt til Estland sammen med næsten 200 andre danske soldater.

Hver øvelse begynder på samme måde for Nikolaj.

Ambulancen skal tjekkes grundigt igennem. Fungerer selve køretøjet, som det skal? Fungerer apparaterne ombord, som de skal? Har de nu forbindinger nok med? Måler instrumenterne korrekt?

- Man danner sin egen rutine. Jeg tager tingene i en bestemt rækkefølge, så jeg er sikker på, at vi ikke misser noget. Fungerer udstyret, har vi en bedre forudsætning for at løse vores opgave, fortæller Nikolaj.

De er fire mand i Nikolajs ambulancegruppe, og det er ikke kun ambulancen, som skal forsynes med det nødvendige udstyr - det samme skal de selv.

Det har været rigtig koldt i størstedelen af den tid, hvor det nuværende hold af danske soldater har været i Estland. Derfor har det også været ekstra vigtigt, at de får pakket deres rygsække ordentligt.

De har brug for masser af varmt tøj. Mad og væske. Våben, hjelm og beskyttelsesvest.

- En af de største udfordringer, vi står overfor i Estland, er klimaet. Vi skal jo ikke have så meget tøj på, at vi begynder at svede, for så bliver vores tøj fugtigt, men vi skal heller ikke fryse, fortæller Nikolaj og supplerer med, at han har oplevet, at der kan blive ned til 30 minusgrader, når de er ude på øvelse.

Dermed ikke sagt, at han ser frem til de varmere tider.

- Jeg synes næsten, det er ved at blive varmt alt for hurtigt. Så bliver jorden mudret, og vores vogne kan køre fast, siger Nikolaj.

missionen i Estland og begreber

En udsendelse som alle andre

- Det er en udsendelse fuldstændig som alle andre, men opgaven er selvfølgelig anderledes. Vores opgave er at være til stede, og så får vi en masse erfaringer med herfra, fortæller Nikolaj.

For udefrakommende kan missionen i Estland virke besynderlig eller måske endda overflødig, da der ingen kamphandlinger er i Baltikum. Men sådan er det ikke for Nikolaj.

- Jeg tror da på, at når vi er til stede, er risikoen for et angreb på NATO mindre, end hvis vi ikke var her. Jeg synes ikke, at man kan sige, at hvis der ikke sker noget, at så har det været ligegyldigt, siger Nikolaj.

Det samme kan siges om Nikolajs ambulancegruppe. De kan aldrig vide, om der sker noget, som kræver deres hjælp, men de skal hele tiden være klar til at rykke ud.

Det er essentielt, at de får placeret ambulancen rigtigt. Den skal altid være en smule i dækning, men den skal også stå nogenlunde i midten, så de hurtigst muligt kan komme ud til hvilken som helst af enhederne, som måtte have brug for hjælp.

Man skal ikke tale længe med Nikolaj for at opdage, at han er stolt af at være en del af ambulancegruppen.

- Folk sætter pris på, at man er dygtig. Det kræver meget teknisk forståelse, og man skal kunne lidt af det hele, og det kræver en del medicinsk færdighed. Det synes jeg da, at der er prestige i, siger Nikolaj.

Hjemme i Tapa

For hver uge, soldaterne bruger ude på øvelse, bruger de omkring tre til fire uger hjemme på basen, uden at det kan sættes på formel. Øvelserne kan vare fra fem til 10 dage ude i det estiske landskab.

- Det er rart at komme ud, så man ikke får kuller af at gå inde bag hegnet på basen, men det er bedst med en god blanding. Når man har været ude i noget tid, er det også rigtig nice at komme indenfor igen, griner Nikolaj.

Hjemme på basen i Tapa går dagene med den daglige vedligeholdelse af udstyr, fysisk træning og undervisning i eget udstyr men også i hvad andre ligger inde med.

- Jeg nyder den her simple livsstil, hvor det eneste, man skal tænke på, er at få udført sit arbejde godt - og så en selv, fortæller Nikolaj.

Heidi Majgaard B. Pedersen
De danske soldater bor basen i Tapa i Estland. Tapa ligger omkring 100 kilometer øst for hovedstaden Talin.

Soldaterne bor tæt på basen, og man er sjældent alene.

- Det er svært at undgå at være social, når vi bor på 10-mands-stue og har fælles bade, fortæller Nikolaj.

Danskerne bor alle i den samme bygning på basen i Tapa, og de udsendte fra Aalborg bor på stuer, som ligger op ad hinanden eller i hvert fald på samme etage.

- Her er ikke så mange ting, så det er klart, at vi har et enormt stort fællesskab. Mange af os har også arbejdet sammen længe, men først når man er udsendt sammen, ser man alle sider af hinanden, fortæller Nikolaj.

Tilbage til Danmark

Når Nikolaj og de andre soldater vender hjem til Danmark igen til sommer, bliver det til en hverdag, de kender.

Ikke meget vil have forandret sig, men Nikolaj får muligheden for at hjælpe til med at uddanne det næste hold af soldater, som skal afsted.

- Jeg håber på at kunne bruge min erfaring her fra til at uddanne og forberede andre soldater på de opgaver, man skal være i stand til at løse her, siger Nikolaj.

Indtil videre skal Nikolaj være i Estland indtil juli, hvor et nyt dansk hold tager over, og han tvivler på, at han får den estiske kulde at føle igen.

- Jeg bliver nok ikke sendt afsted igen. Jeg synes, det er godt at flere får lov til at prøve det, så flere kan få erfaringer med derfra, konstaterer Nikolaj.

Det er efter aftale med forsvaret, at Nikolaj kun fremgår med fornavn i artiklen. Redaktionen er bekendt med Nikolajs identitet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Arbejdsliv

Henter artikler...

Vi anbefaler

Henter artikler...

Nye artikler

Henter artikler...