Business

Vores daglige søvn er af afgørende betydning, når det kommer til, hvor godt vi trives i hverdagen, og hvor meget overskud vi har.

Virksomhed

Tekstsektionen

Webside

https://testsektionen.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 2. okt 2018

5 råd til at få en bedre søvn og større trivsel i din hverdag

Desværre er der alt for mange, som nedprioriterer deres søvn, blandt andet fordi de finder det svært at finde tid nok til de anbefalede 7-8 timer i en travl og hektisk hverdag. Derudover sover mange danskere i en seng, der ikke understøtter deres behov, og som derfor kan være i vejen for at opnå den optimale søvn. Hvis du gerne vil vide mere om, hvilken sengeløsning der vil være den rette for dig, kan du på testsektionen.dk læse en masse om de forskellige modeller og løsninger. Desuden kan du i denne artikel blive klogere på, hvilke faktorer der ellers spiller ind, samt hvad du selv kan gøre, hvis du døjer med søvnproblemer.

1. Elevationssengens mange fordele

Hvilket sengevalg, der vil være det rette, er naturligvis helt individuelt, og det afhænger i høj grad af, hvordan din krop er bygget, og hvilke præferencer du har. Selvom sengevalget varierer meget fra person til person, er der imidlertid mange, der foretrækker den såkaldte elevationsseng. En af de største årsager til denne popularitet er sandsynligvis, at elevationssengen muliggør, at du kan ændre stilling og liggeforhold alt efter dine behov. Desuden er elevationssengen fordelagtig, hvis du godt kan lide at slutte dagen af med en god bog i sengen, og derfor har behov for at kunne sidde godt, imens du læser.

Deler du seng med din partner, er denne type seng ligeledes at foretrække, da I hver især, ved de fleste modeller, har mulighed for at indstille jeres egen side af sengen efter jeres egne behov uden at genere den anden person ved siden af. Mange elevationssenge kommer nemlig i to dele, som kan indstilles uafhængigt af hinanden, og det er et stort plus for mange, der fast sover ved siden af deres partner. Hvis du endnu ikke har en elevationsseng derhjemme, men godt kunne tænke dig at investere i en sådan for at forbedre din søvnkvalitet, kan du med fordel læse denne elevationsseng-guide for at få inspiration til, hvilken model du skal vælge.

2. Den rette rumtemperatur er vigtig

Ligesom den rette seng er vigtig for, at du sover godt om natten, så er en passende rumtemperatur det også. Her gælder det igen, at det er meget individuelt, hvilken temperatur vi hver især vil finde mest hensigtsmæssig og behagelig om natten. Der findes dem, som foretrækker at ligge så koldt som overhovedet muligt, mens der er andre, som har meget let ved at fryse, når de lægger sig under dynen. For hverken at komme til at fryse eller svede om natten – og derved få forstyrret og måske ødelagt din nattesøvn – kan du både tage hensyn til selve temperaturen i soveværelset og samtidig tænke over, hvilken dyne der vil være den bedste for dig. Mange benytter en sommerdyne om sommeren og en vinterdyne om vinteren, men har du det ofte for varmt om natten, kan det sagtens være, at sommerdynen vil fungere udmærket som en helårsdyne for dig – ligesom det samme gælder for vinterdynen, hvis du ofte har tendens til at fryse om natten.

3. Slap af og fald ned inden sengetid

Det er ikke alle, der har nemt ved at slappe af, idet de lægger sig i sengen om aftenen. De fleste har faktisk behov for, at kroppen langsomt vænnes til at slappe af og geare ned, hvis de skal opnå en dyb og rolig søvn. Et godt råd lyder her at lægge diverse elektroniske devices fra sig et stykke tid inden, du skal sove. Undersøgelser har nemlig vist, at disse apparater mange gange kan forstyrre kroppen og hovedet og dermed være årsag til, at vi har svært ved at falde i søvn. Prøv derfor at gøre det til en vane, at den sidste time, inden du skal sove, bliver mobil- og tv-fri.

4. Få en regelmæssig døgnrytme

Du har garanteret før oplevet, at du har sovet længe i weekenden, og dermed har haft svært ved at falde tidligt i søvn om søndagen – hvilket ellers er at foretrække, når du skal tidligt op og på arbejde om mandagen. I weekenderne er det nok ikke helt muligt at undgå disse små uregelmæssigheder i din døgnrytme, men du bør til hverdag så vidt muligt prøve at komme uden om disse. Din søvn kan nemlig nemt blive påvirket af, at du hele tiden skifter mellem at gå tidligt og sent i seng og stå tidligt og sent op om morgenen. Forsøg derfor at gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag, så din krop vænner sig til denne rytme. Vi kommer nemlig ikke uden om, at vi på mange måder er vanemennesker, og at vores krop og hoved ofte trives bedst ved at følge de samme rytmer i dagligdagen – og her er vores søvnrytme altså ingen undtagelse.

5. Husk den daglige motion

Selvom du, som nævnt under råd nummer tre, bør sørge for at slappe af, inden du skal i seng, er det også vigtigt, at du husker at få inkorporeret motion i din hverdag. Motion gør nemlig, at ikke kun dit hoved bliver træt i løbet af dagen, men også din krop – og det er især fordelagtigt, hvis du gerne vil forbedre din søvn. Hvis du i forvejen synes, at tiden er knap i dagligdagen, kan det være, at det er en løbetur i skoven tæt på jeres hjem, der vil passe bedst ind i kalenderen. Med denne motionsform kan du nemlig på relativt kort tid få rørt dig, og du behøver ikke at sætte tid af til at køre frem og tilbage til det lokale fitnesscenter.

Kniber det dog med at få løbetræningen passet, er en anden mulighed, at du tilmelder dig en form for holdsport, hvor du i højere grad forpligter dig til at møde op sammen med de andre sammenlignet med, hvis du blot har en løbetur med dig selv på programmet. Hvilken form for motion, du vælger, er egentlig underordnet; så længe du får rørt dig. Sandsynligvis vil du hurtigt opleve, at du får nemmere ved at falde i søvn om aftenen, hvis du har anstrengt dig fysisk i løbet af dagen – og dertil skal desuden siges, at motionen ligeledes kan forbedre din fysiske og psykiske tilstand generelt.

Nyheder udvalgt til dig