annonce

Aktiviteter i Skagen du ikke må gå glip af

Hvis du skal på besøg i Skagen, og endnu ikke har lagt et stramt program, så kommer her nogle bud på oplevelser, som er værd at overveje.

Skagen plottes ind i GPS’en når danskerne skal opleve fantastiske naturfænomener, museer der vækker opsigt og kulturelle seværdigheder der glæder. Det er her du, blandt rigtig meget andet, finder Råbjerg Mile, Kystmuseet Skagen og Den Tilsandede Kirke.

Pak bilen med familie og venner, så tager Skagen imod på Danmarks nordligste punkt.

Hvordan ser sommerferiens aktiviteter ud i Skagen?

Jo, nu skal du se - der er stadig gode oplevelser i Skagen, der ikke er berørt af tidens forbehold.

Et naturfænomen af de sjældne er helt sikkert Råbjerg Mile.

Hver onsdag, til og med onsdag d. 29/7, bankes der på Råbjerg Miles bagdør for at tage på vaskeægte sandudflugt. Her bliver der ledt efter eventuelle dyrespor, snakket om Skagens helt særlige lys og hvordan det ørkenagtige miljø tilpasses omgivelserne.

Turen fokuserer på Skagens fortælling, og hvis lykken tilsmiler dig bare en lille smule, støder du også på nogle af Råbjerg Miles mange dyr.

Råbjerg Mile i Skagen

Råbjerg Mile i Skagen

Turen koster 50,- kroner for voksne og 10,- kroner for børn (til og med 14 år), hvilket inkluderer entré til naturmuseet - det kan du læse mere om her.

Kom med bag kulissen og lær om Skagens historie

Når der er sat flueben ved naturfænomenet , kan det anbefales at svinge forbi Kystmuseet Skagen. Her er et udstillingsmuseum, der tager dig med bag kulissen og fortæller stort og godt om fiskeri, søfart og meget mere.

Kystmuseet tilbyder en offentlig omvisning for blot 75,- kroner, der omfatter en fortælling om Skagens gamle historie og kulturelle artefakter, som eksempelvis fremvisning af en original redningsbåd.

Få testet sanserne på Kystmuseet Skagen

Få testet sanserne på Kystmuseet Skagen

Det er ikke kun omvisningen, der er skrevet i kalenderen hos Kystmuseet - det er også muligt at opleve en guidet bytur i Bedfordbussen fra 1937, en veteranbil der tager dig en tur gennem Skagens gader på fineste museumsmanér, for 150,- kroner for voksne og 50,- kroner for børn.

Her finder du et overblik over hele Kystmuseets kalender.

Den Tilsandede Kirke

I klitterne vest for Skagen står den middelalderlige Sct. Laurentius kirke, som i dag kendt som ’Den Tilsandede Kirke’. I fire hundrede år samledes menigheden her, indtil sandflugten lagde sig hen over kirkevej og kirkegård og forfaldet satte ind. I 1795 så man sig nødsaget til at ophøre med at afholde gudstjenester her, og kirken blev lukket.

Den Tilsandede Kirke vest for Skagen

Den Tilsandede Kirke vest for Skagen

Kirke er i dag en meget besøgt turistattraktion, som hvert eneste år tiltrækker turister fra nær og fjern. Udover at være en attraktion i sig selv, anvendes kirken også til Friluftsgudstjenester og koncerter.

Der er p-plads med legeplads, borde og toiletter kun 400 meter fra kirken. I kiosken på p-pladsen sælges der billetter til de, som måtte ønske at komme op i kirketårnet.

Skagen oppefra

Sima Helikopter lægger helikopter til, når Skagen skal beundres fra luften. De giver et lift fra Buttervej i Skagen, og du kan selv få lov til at vælge, hvilken rute du gerne vil se fra oven.

Det er ikke muligt at invitere hele byen på helikoptertur på én gang, der er nemlig kun plads til 3 personer ad gangen, så udvælg omhyggeligt hvem du vil holde i hånden oppe i højderne. Turen i helikopter koster fra 400,- kroner pr. person, og så er det ikke nødvendigt at booke turen i forvejen.

Så letter Sima Helikopter til en tur over smukke Skagen

Så letter Sima Helikopter til en tur over smukke Skagen

Helikopteren er til tjeneste hver mandag, til og med mandag d. 3/8, og piloten inviterer til enten en kort, mellemlang eller en lang tur - det kan du læse meget mere om på denne hjemmeside.

Skagen fylder din kalender med sjove aktiviteter, og det er ikke uden grund, at Skagen er et populært feriested år efter år. Kom og fyld rygsækken med oplevelser, du aldrig glemmer - og aktiviteter du bare ikke må gå glip af.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.