annonce

De 4 bedste (ukendte) badebyer i Kroatien

Kroatiens kyststrækning huser utallige skønne badebyer med skønne strande, der giver adgang til det krystalklare Adriaterhav.

Uanset hvor man slår sig ned langs kysten I Kroatien, kan man hurtigt nå landets mange seværdigheder og de omkringliggende øer i den kroatiske skærgård. Her er en lille liste med udvalgte byer i Kroatien, som er oplagte til dig, der søger eventyr, badeferie, kultur eller ferie med børn.

Omis – til de eventyrlystne

Omis er en lille by 30 km syd for Split, der byder på nye oplevelser for alle aldre samt en masse skønne strande. Byen er kendt for sine mange aktivitetsmuligheder både på land og vand, hvor Cetina floden, der munder ud i Adriaterhavet, og de bagliggende bjerge danner grundlaget for de mange aktivitetsmuligheder. Der er mulighed for at prøve river rafting, paraglide og zipline nær Omis, hvor du kan booke plads på det lokale turistkontor.

For de mindre eventyrlystne kan man selvfølgelig også nyde udsigten fra en af byens barer og caféer, før man hopper i havet. De bedste strande i Omis er Kamp Galeb, Velika Plaza og Brzet. Du finder feriehuse i alle niveauer af luksus nær Omis, hvorfra du kan opleve middelhavslivsstilen på bedste manér. Hvis du vil forkæle familien, så gå på jagt efter billige luksus sommerhuse i Kroatien, hvor tilbuddene er mange.

Baska Voda – til vandhundene

Den kendte Makarska Riviera byder på mange oaser, hvoriblandt du finder idylliske Baska Voda. Dette område af Kroatien er kendt for sine utallige gyldne sandstrande og krystalklare bølger. Omkring Baska Voda finder du så mange skønne strande, at det kan være svært at nå dem alle på én ferie. Baglandet er præget af bakker og bjerge, men her ligger også en masse vinmarker, olivenlunde og kirsebær- og figentræer, der vidner om den frodige natur.

I Baska Voda finder du også et hav af aktivitetsmuligheder, men de fleste kommer hertil for at slappe af og slikke sol. Når du vælger sommerhusudlejning får du de ideelle forudsætninger for samt friheden til at holde præcis den ferie, du ønsker.

Opatija – til kulturelskere

Opatija er en ægte kulturperle, der samtidig inviterer til en afslappende badeferie. Her finder du et spændende centrum med fantastiske restauranter, barer, kasinoer, teater, museer, grønne arealer og en 12 kilometer lang strandpromenade. Byen har været et yndet feriemål siden 1800-tallet. Byens symbol, pigen med havmågen, finder du på strandpromenaden, hvorfra du kan opleve de smukkeste solnedgange.

Om natten har byen også et sprudlende liv på de mange barer og diskoteker, som bestemt er værd at udforske. Om dagen er her et hav af aktivitetsmuligheder, men en god start er at udforske det lokale marked og byens livlige centrum. De bedste strande i Opatija er Slatina, Tomasevac og Lido.

Medulin – til børnefamilien

På den sydlige side af halvøen Istrien ligger smukke Medulin, som er en favorit blandt børnefamilier. Byens dejlige beliggenhed betyder, at her er adskillige kieselstrande samt klippestrande omgivet af smuk natur.

Byen byder på et hyggeligt bymiljø med gode restauranter, barer og en skøn havnepromenade og så finder du en lang række udflugts- og aktivitetsmuligheder i nærheden. Prøv kræfter med at dykke, snorkle, surfe, paragliding og meget mere. Lej et feriehus i Kroatien og nyd landets mange glæder.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst