Business

Cigaretrygning er den mest udbredte form for nikotinafhængighed. Det kommer næppe som en overraskelse for dig, men har du en idé om, hvor usundt cigaretrygning rent faktisk er? Røgen indeholder intet mindre end 4.000 forskellige kemikalier, herunder nikotin, som er et yderst afhængighedsskabende stof.

Virksomhed

Din eCigaret ApS

Adresse

Vesterbrogade 20, 3 th, 1620 København V

Telefon

71 99 34 92

E-mail

info@din-ecigaret.dk

Webside

https://din-ecigaret.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 1. nov 2018

De mest udbredte hjælpemidler til behandling af nikotinafhængighed

Som nikotinafhængig vil man opleve tegn på abstinens, når man ikke får tilført nok nikotin. Dette gør det svært at gennemføre et rygestop. Abstinenserne kan nemlig blive så uudholdelige, at man overgiver sig til de skadelige cigaretter.

Mangler du også en hjælpende hånd til at blive røgfri? Så bør du danne dig et overblik over de bedste midler til formålet. Der findes efterhånden mange produkter – nogle med bedre effekt end andre.

E-cigaretter

Flere og flere danskere har held med at skifte traditionelle cigaretter ud med e-cigaretter. De vælger populært sagt damp til fordel for røg. Med damp slipper man for tjære og mange andre giftige kemikalier. Det tiltaler tilsyneladende mange rygere, som ønsker at gøre noget godt for deres helbred. Skal du skifte fra røg til damp, bør du sætte dig ind i de nye regler på området, da lovgivningen dikterer, hvor du må dampe og så videre. Læs her om de nye regler.

De fleste, som har haft held med at gennemføre et rygestop med e-cigaretter, har benyttet sig af en plan a la nedenstående:

- Dag 1-14: Højt nikotinindhold

- Dag 15-20: Mellemhøjt nikotinindhold

- Dag 21-30: Lavt nikotinindhold

- Dag 31-35: Meget lavt nikotinindhold

- Fremadrettet: Nul nikotin

Du starter med at indtage nikotin i de mængder, du plejer, hvorefter du lige så stille trapper ned. Med denne plan kan du være røg- og dampfri i løbet af en måneds tid. Start eventuelt med en e-væske med tobakssmag, så du opnår den mest autentiske følelse af at ryge. Bryder du dig ikke om smagen af tobak, kan du udforske nogle af de mere eksotiske smagsvarianter. Man kan blandt andet få e-væske med smag af jordbær, pære, vandmelon og meget andet. Disse væsker kan købes på nettet og i mange fysiske forretninger.

Læs mere om e cigaretter her.

Nikotintyggegummi

Den er god nok. Det er faktisk muligt at tygge sig fri for sin nikotinafhængighed. Dette kan lade sig gøre takket være tyggegummi med nikotinindhold – bedre kendt som nikotintyggegummi. Disse tyggegummier fås med forskellige nikotinmængder, således at man kan trappe ned løbende. Netop nikotintyggegummi hører til blandt de mest effektive måder at slippe af med sin rygetrang på.

For at blive helt fri for nikotin er du selvfølgelig nødt til at kvitte det nikotinholdige tyggegummi på et tidspunkt. Sæt dig eventuelt et mål for, hvornår du vil være helt nikotinfri.

Et godt råd er altid at have nikotintyggegummi i nærheden, så du kan gribe ud efter det, hvis du pludselig får en uimodståelig trang til at ryge. Tal eventuelt med din læge om, hvilket nikotintyggegummi du skal købe. Der findes nemlig en del forskellige varianter.

Nikotinplaster

I din kamp om at blive røgfri kan du også overveje at benytte dig af nikotinplastre. Der er nemlig tale om endnu et ganske harmløst, men yderst effektivt hjælpemiddel. Plastrene fungerer på den måde, at de afgiver nikotin, når de sidder på huden. Dette er med til at mindske din rygetrang og forhindre de værste abstinenser. Ergo er det et meget nyttigt hjælpemiddel.

Et nikotinplaster skal som regel placeres på enten hoften eller overarmen, medmindre der er angivet andet i brugsvejledningen. Det vigtigste er, at plastret placeres på et rent, tørt og ubehåret hudområde. Vær desuden opmærksom på, at man helst ikke skal placere plastret samme sted hver dag. Behandlingen bør som udgangspunkt ikke vare længere end 6 måneder.

Oplever du enten kløe, blæredannelse eller irritation, bør du straks stoppe behandlingen, da det er tydelige tegn på en allergisk reaktion. De færreste oplever dette, men det kan altså forekomme, hvorfor man bør være på vagt.

Terapi

Foruden de mange medicinske produkter er det værd at overveje terapi. Terapi har hjulpet rigtig mange forhenværende rygere med at kvitte de skadelige cigaretter.

Der findes rigtig mange danske coaches og psykoterapeuter, som har specialiseret sig i dette, hvorfor der er masser af hjælp at hente. En psykolog kan også hjælpe dig med at blive røgfri ved at arbejde med de ting, som forstærker din rygetrang. Rygetrang kan for eksempel opstå som følge af stress, hvorfor det kan være en god idé at arbejde med ens stressproblemer.

Terapi har hjulpet mange eksrygere, men der er også mulighed for at prøve kræfter med akupunktur, hvor man ved hjælp af tynde nåle forsøger at minimere din trang til tobaksrøg og nikotin. Behandleren vil typisk forsøge at ramme dine strubepunkter og aggressionspunkter.

Nyheder udvalgt til dig