annonce

Deltag i den nye motionsform ved stranden med en Ravlygte i hånden

Hvis du er på udkig efter den næste gode familieudflugt eller en hyggelig og spændende aktivitet med dine venner, så kunne ravjagten være et godt bud. Det lyder måske spøjst, men ravjagt bringer faktisk eventyr, viden og motion sammen i en herlig aktivitet. En aktivitet, som kan nydes af både børn og voksne.

Ravjagten og de gyldne sten

At tage på ravjagt er som navnet indebærer at lede efter ravstykker. Ravjagten foregår langs kysten ved havet, da det er på stranden og i vandet, der er størst mulighed for at finde rav. Det skyldes, at ravstykkerne dannes i vandet. Rav er nemlig harpiks som gennem 30-50 millioner af år har ligget i havet og med tiden er blevet forstenet.

De fleste kender den gyldne sten gennem ravsmykker med sten i en brunlig farve. Rav og ravsmykker er siden oldtiden blevet brugt som betalingsmiddel og har altså siden haft en væsentlig værdi. Og til trods for at de fleste ser den brunlige rav for sig, så findes rav i flere forskellige farver og kan også ses i grøn og gul.

Find de gyldne sten med en ravlygte

Når du skal på ravjagt kræver det en smule forberedelse. Hvis du vil have størst chance for at finde rav, så er det nemlig bedst at tage på ravjagt i mørke. Det er fordi, at du ved hjælp af en ravlygte lettere kan lyse dig frem til de små ravstykker. En ravlygte har ultraviolet lys og kan derfor lyse ravet op. I modsætning til i dagslyset, hvor du selv skal finkæmme sand og vand med øjne og hænder. En natteudflugt er også væsentlig mere eventyrlig, og kan med sikkerhed få de fleste børn til at begejstres.

Valg af lygte

Når du skal vælge en lygte til din ravjagt, så er det vigtigt at sætte sig ind i de forskellige muligheder, der er. For det første er det vigtigt at beslutte om jagten foregår på land eller i vand. De forskellige lygter har nemlig forskellig styrke, som kaldes keglestyrke. Keglestyrke angives i tal fra 0-10, hvor 10 er det kraftigste. Du skal have en kraftig keglestyrke i lygten, hvis du skal lede efter rav i vandet, så du kan lyse dybt ned. Du kan også få ravlygter, der er egnet til både land og vand.

Derudover er der forskellige kategorier af ravlygter, som henvender sig til enten begyndere eller professionelle. Det anbefales, at du vælger en begynderlygte, hvis det er første gang du skal på ravjagt. De egner sig nemlig til at gennemsøge større områder, fremfor mindre arealer.

Her finder du rav

Man kan i princippet finde rav ved alle strande i Danmark. Men hvis man gerne vil have lidt større chancer, så kan det betale sig at vælge en bred og lavvandet strand. Desuden kan man vælge et mere fordelagtigt tidspunkt at tage på ravjagt, hvilket i særdeleshed vil være umiddelbart efter der har været storm eller en kraftig vind eller blæst. Det øger chancerne for, at noget nyt er skyllet op på land.

Det skal du holde øje med

Når du er på stranden og skal udse dig de rigtige steder, så er der en særlig ting, som kan hjælpe dig med at finde ravstykker. Du skal holde øje med såkaldte ravpindelag. Ravpindelag er en samling af træpinde og grene, som har samlet sig i flere lag. Da rav er forstenet harpiks og da harpiks kommer fra træer, er det egentlig ganske logisk, at det er i forbindelse med træstykker, man kan finde rav. Men det er alligevel de færreste der ved det, og hvis man skal gennemsøge en hel strand uden den form for pejlemærke, så bliver man nok hurtigt træt.

Sådan kan du tjekke om det er rav

Det kan være vanskeligt at kende forskel på rav og en normal sten. Hvis du finder et stykke rav, men er i tvivl, så kan du først og fremmest finde svar gennem vægten. Rav er nemlig lettere end sten. Du kan derfor, med en sten i den ene hånd og et stykke rav i den anden, fornemme forskellen. Hvis det stadig er vanskeligt, så siger man også at rav er varmere end sten. Dernæst kan man faktisk få hjælp af ravets klang. Det har nemlig en mere hul og træagtig lyd end en sten. Den kan du måske fornemme, hvis du ganske forsigtigt slår et stykke rav mod en tand.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden